La Fortuna

Vulkanen Arenal gik i udbrud i 1968 og lavaen flød ned ad siderne og ødelagde flere små byer, undtagen La Fortuna, der jo betyder skæbne, held eller lykke. Det var måske pga. navnet, at byen undgik at blive ødelagt i 1968 eller ved det seneste udbrud i 1998.

Byen har siden udviklet sig til en rigtig turistby. Måske er det lykken for folk her? Byen består i hvert fald mest af restauranter, caféer og steder, hvor man kan købe adrenalinpumpende aktiviteter som fx skydiving, river rafting, køre med zipline eller leje Buggys. Ikke lige noget for et ældre ægtepar som os! Men den er også et godt udgangspunkt for udflugter i området.

Fem skønne dage er det blevet til her. Vi bor ikke i selve byen, men et par kilometer udenfor i et dejligt stort hus med udsigt til vulkanen. Da vi kom, kunne vi overhovedet ikke se vulkanen pga. skyer, men så en morgen stod den pludselig fuldstændig klar og flot, og det har den gjort siden.

Vejen hertil var en god asfaltvej, selv om den snoede sig ud og ind og havde en del stejle stigninger. På et tidspunkt kørte vi bag en lastbil, der havde svært ved at komme op. Der kom røg fra dækkene og sorte mærker i asfalten, når chaufføren gassede op.

Turen var virkelig flot. Costa Rica er bare så grøn og frodig alle vegne. Det meste af tiden kørte vi i regnskov. Indimellem var der dog marker med græssende kvæg. Vi kom gennem rigtig mange små fine og rene landsbyer med enfamilieshuse med haver fyldt med blomster og andre planter. Det ses tydeligt, at det er forbudt at smide affald. Der er meget pænt og rent alle vegne og grøftekanterne bliver hele tiden trimmet.

Hvad foretager man sig så her, når man ikke er til det, som byen byder på?

Ja, vi har besøgt et sommerfugle observatorium, et habitat for dovendyr, vandret på vulkanen Arenals stier og langs Rio Celeste i Nationalparken Ternorio.

Costa Rica satser meget på biodiversitet, så folk, der har mod på at ændre landbrugsjord til regnskov, har gode vilkår her. Ejeren af sommerfugleobservatoriet er en amerikaner, der har opkøbt landbrugsjord og omdannet det til regnskov. Her har han så lavet nogle bure til opdræt og observation af sommerfugle og frøer, som sidenhen skal sættes tilbage i naturen. Der var mange meget store og farvestrålende sommerfugle, og det specielle ved de største er, at ydersiden på deres vinger er brunmeleret, så de kan kamuflere sig, mens indersiden er stærkt blå eller lilla, så de kan tiltrække det andet køn.

Der var dog en meget høj luftfugtighed og en kvalmende lugt af dyr i burene, så vi blev der ikke så længe, men et fint initiativ er det.

Man hverken kan eller må bestige vulkanen, men det er tilladt at vandre på en afmærket sti rundt nedenfor den. Det lyder måske lidt kedeligt, men det var faktisk en fin tur på 10 km med flere flotte udsigter til vulkanen og gennem regnskov. Vi kom tidligt, så der var ikke mange mennesker. Vi så bl.a. en stor flok næsebjørne, mange fugle og nogle sorte vilde grise.

På samme måde er det i Nationalpark Tenorio, hvor der også ligger en vulkan. Her må man også kun gå på den anlagte sti. Den følger så floden Rio Celeste, hvis bund visse steder består af en blanding af aluminium og silikone, der får vandet til at se fuldstændig turkis ud. Virkelig flot syn!

Andre steder boblede der svovldampe op fra vulkanens indre, og et sted var der et stort vandfald. Turen var kun på 6 km, men den gik meget op og ned, så det tog os alligevel et par timer at vandre den.

Der er altså noget meget fascinerende ved at gå i de skyggefulde fuldstændig tætte regnskove og se på de ufatteligt mange forskellige planter med blade i alle størrelser, der vokser der eller på hinanden. Selv om man sveder og føler sig klam hele tiden, bliver jeg aldrig træt af at gå i disse skove.

Området her er kendt for at være dovendyrets habitat. Dovendyr er meget svære at spotte, for de ligger det meste af tiden krøllet sammen i toppen af de højeste træer. Der er så nogen, der har fundet på at tjene penge på at lave dovendyrparker. De indsamler dovendyr og udstiller dem her, så flok kan røre ved dem og tage selfies med dem. Ikke så smart for bestandens mulighed for overlevelse, så andre laver habitater for at bevare dovendyrene. Det var et sådant, vi besøgte. Man skulle have en guide med, og det havde da også været helt umuligt selv at få øje på dem, hvis det ikke havde været for guidens gode teleskop.

På et spørgsmål til guiden om, hvorfor dovendyrsparkerne er tilladte i et land som Costa Rica, svarede han med en sigende bevægelse med tommel og pegefinger! Lidt dobbeltmoralsk har man vel lov at være.

Vi har hørt fra andre turister, at La Fortuna skulle være et koldt og regnfuldt sted. Det har vi nu ikke oplevet. Vi har haft en enkelt byge en aften og ellers sol og temperaturer på 24-33 grader.