Skildpadder og strande

Da vi tog fra Santa Elena, talte vi om, at vi måske skulle være rejst hjem derfra, for nu kunne oplevelserne vel ikke blive større. Måske var det pga. kulden, eller også et tegn på et ret tæt og mættet program, selv om vi har bestræbt os på at have en del dage hvert sted, så vi også kunne nå at nyde stederne og lade indtrykkene bundfælde sig.

Den følelse holdt ikke længe for turen ned af bjergene og mod varmen, var igen utrolig flot. Vi fulgte en flod, og langs med vejen var der skilte, der fortalte om dyr og natur i de forskellige højder. Vi kom fra tempereret klima til tropisk med gensyn af de tropiske planter, fugle og sommerfugle. Da vi på et tidspunkt stoppede og følte varmen udenfor bilen, var vi helt klar til nye oplevelser.

Målet var Nicoyahalvøen i det nordvestlige Costa Rica – helt bestemt byen Samara ved Stillehavet. Byen er et herligt mix af at være en aktiv “ticoby” og en endnu ikke helt udviklet turistby. Et tilholdssted for både lokale ticos, de sidste overlevende hippier og ex-pats, hvilket giver byen en skøn lazy stemning.

Vi bor på Villas Verdes, hvor vi har et skønt  hus med udestue, godt køkken, fint soveværelse og gode bad/toilet forhold. Det ligger lige ud til en have, hvor vi nærmest har vores egen swimmingpool. Vi har boet godt mange steder på turen, men dette sted kommer ind på top tre listen.

Samara ligger i en bugt og har en meget lang og flot palmestrand med lyst sand og få mennesker. Der er igen meget stor forskel på høj- og lavvande, men det er muligt at bade fra stranden, for den er beskyttet af et rev, der tager en del af bølgernes kraft. Andre strande i området er ikke så godt beskyttede, så der vrimler det med surfere.

Det lave vand er tæt på 28 grader varmt og man ser hele tiden springende fisk.

Langs stranden ligger der barer og restauranter skjult mellem palmerne, og så har byen sit eget eloplyste ‘beachvolley stadion’. Hver eftermiddag er der gang i kampene. Mange af spillerne er på et niveau noget over pensionistvolley i Voldparken. Måske derfor vi ikke blev inviteret til at spille med? Men vi nød at se de dygtige unge spillere.

Et af turens højdepunkter har været en skildpaddetur til Playa Ostional, der ligger ca 40 km fra Samara. Det er en af de få strande i verden, hvor fænomenet ‘arribada’ foregår. Lige før nymåne fra august til december søger 1000-vis af Olive Ridley havskildpadder samtidig mod den strand, hvor de selv er født. De ligger i vandet ved stranden, og efter en form for signal søger de mod land nærmest samtidigt for at lægge æg. Der er talt mange tusinde skildpadder på stranden på en gang. Det står på i 3-4 dage i de mørke timer, så vi var ved stranden kl. 4.30. Det skulle være den sidste arribada i denne sæson.

Det var stadig mørkt, da vi kom ned på stranden, men vi kunne skimte spor og skildpaddesilhuetter mange steder. Efterhånden som det blev lyst, kunne vi se, at det, der lignede sten, var skildpadder. Og der var virkelig mange! Nogle var på vej mod vandet efter nattens anstrengelser, andre var ved at grave reder, i gang med at lægge æg eller stadig på vej op ad stranden for at finde en redeplads. Vi havde en guide med og kunne derfor komme helt tæt på en æglæggende skildpadde. Vi så æggene komme ud og ned i reden.

Der går ca. fire uger før æggene klækkes, og det svarer jo til en månefase, så mange steder kunne vi også se de nyudklækkede unger komme op af sandet og med det samme sætte kurs mod havet. En kæmpe oplevelse! Vi følte os meget heldige over at få mulighed for at opleve dette fænomen.

Overalt på stranden lå der æg og skaller, for det er langtfra alle æg, der resulterer i en unge. Gribbe, storke, næse- og vaskebjørne kommer til og begynder at grave efter æg og unger. Man regner med, at kun ca 1,5% bliver kønsmodne og kan føre slægten videre. Guiderne prøver at skærme ungerne på deres vej mod havet, og frivillige graver befrugtede æg op og bringer dem til særligt beskyttede områder, hvor æggene kan udruges i sikkerhed. Utroligt nok er der lokale folk, som har tilladelse til at sælge æg i begrænset omfang. Indtægterne herfra går til det fælles lokalområde og beskyttelse af æg og unger.

Vi har haft mange fantastiske naturoplevelser, men denne morgen på stranden i Ostional vil altid være højt placeret på listen.

Dagene her i Samara er nærmest fløjet afsted. Vi har været tidligt op, badet i poolen, spist morgenmad og gået ture på stranden og i omegnen, bl.a. var vi en af dagene på det ugentlige marked. Lille, men hyggeligt!

En af dagene tog vi på en morgentur til Rio Oro for at sejle i kajak ud til flodens udmunding i Stillehavet. Det var en kort, men flot og stille tur gennem mangroveområder med et rigt fugleliv. Der skulle også være krokodiller i floden, men dem så vi heldigvis ingen af. Derimod så vi nogle meget ihærdige fiskere, som stod i en meget kraftig brænding og fiskede med håndliner. Selv om store bølger brækkede ned over dem, blev de stående og fortsatte fiskeriet.  Vi så en fisker fange en ret stor redsnapper, så noget får de ud af anstrengelserne. Det gjorde den skildpadde, som havde lavet en rede på stranden, derimod ikke. Reden var blevet gravet op af en vaskebjørn og alle æg spist.

Efter fem skønne dage i Samara går turen nu til hovedstaden San Jose og vores sidste overnatning i Costa Rica. Trafikken skulle være ret heftig i og omkring San Jose, så det glæder vi os ikke til at opleve. Derimod bliver det dejligt at vende snuden mod Danmark, for vi har oplevet meget og er begyndt at savne jer derhjemme.

Vi ved også, at vi kommer til at savne Panama og Costa Rica på en kold og våd januardag.