San Jose

San José er ikke en by, som vil stå øverst på listen over byer, som vi gerne vil vende tilbage til.

Vi afleverede vores trofaste Jimny tæt på lufthavnen efter at have kørt ca. 2000 km på de ret udfordrende veje i Costa Rica. Kun hovedveje er asfalterede. Alle biveje er grusveje i mere eller mindre god stand.

Den sidste del til downtown San José foregik i en elektrisk Uber. Pris ca. 100 kr for 15 km – men det tog til gengæld mere end en time i fuldstændig kaotisk trafik. Godt vi ikke kørte selv!

Vi har nydt naturen og roen på vores tur, men det var der ikke meget af i San Jose. San José er en beskidt, nedslidt og lav by med folk overalt. Halvdelen af befolkningen i landet bor faktisk her og i tre andre store byer i nærheden. Det var meget overvældende at se så mange mennesker på gågaderne i byen, når vi i fem uger har været i meget stille områder. Her virkede også koldt og mørkt: mange folk havde mørkt tøj på, belægningen i byen er mørk, og det var tusmørke, da vi gik en tur i byen.

Der er mange butikker, og de kæmper om kundernes opmærksomhed ved at spille høj musik og have en frontfigur med mikrofon og soundbox ude på gaden. De må have en tro på, at det tiltrækker kunder, men for os var det bare et støjhelvede. På gaden kæmper fodgængere med gadesælgere og lotterisælgere om den resterende plads.

I Panama City så vi mange af den oprindelige befolkning sælge deres egne produkter, mens vi her kun har set kvinder klædt i traditionelle klæder sidde som tiggere med deres små babyer lige ved siden af meget velassorterede slagterforretninger.

Efter en god nats søvn, fandt vi dog nogle mere charmerende sider af byen. Det var blevet varmt og solen skinnede, så vi gik en tur i den gamle bydel, hvor de mere offentlige bygninger ligger, bl.a. den tidligere kaserne, der nu er National Museum. Det var der, hvor den officielle melding om, at Costa Rica afskaffede sit militær, blev givet i 1948. Der var det mere stille og roligt i den del – men også lidt kedeligt.

Sjovt var det dog at spise på markedet, drikke kaffe med udsigt til byen, få en juice i National Teatrets flotte café med malerier i loftet og spise på restaurant med de ansatte fra de omkringliggende banker og regeringskontorer. Maden er den samme, om man spiser på markedet eller på restauranten her. Desuden er der i byen flere fine statuer – ikke kun af berømte hærførere, men af mennesker i forskellige situationer.

Vi har været meget begejstrede for både Panama og Costa Rica. Naturen er fantastisk, og vi har kun godt at sige om de mennesker, som vi har mødt. Prisniveauet har dog overrasket os i begge lande. Når vi har købt dagligvarer, har det nærmest været danske priser. På Mac Donald indekset ligger Costa Rica over DK og USA, mens Panama ligger lidt under. Det er billigere at gå ud at spise, men i strandområderne koster en drink ca 80% af prisen i DK.

Vi har hørt timelønninger på 40-50 kr, og 13 % i skat, som mest går til sundhedsforsikring, men det passer ikke til prisniveauet. Vores Uberchauffør havde et primært fuldtidsarbejde, så chaufførjobbet var med til betale for gode skoler til hans børn. Han tjente 3-400 US$ om måneden som chauffør, og han var bedre stillet end mange andre, uden at vi dog kender hans løn. Vi så en pris på en Toyota Rav 4 – ca. 230.000 dkr, og det fås den jo ikke til i DK.

Rundt omkring San Jose ligger der en masse IT virksomheder (Intel fx) og callcenters. Her skulle lønnen også være 3-400 US $ pr. måned for de unge, veluddannede folk, som arbejder der. Det giver god mening, at en ung costarikaner arbejder i et callcenter, for næsten alle her taler glimrende engelsk med amerikansk accent. Det har samtidig gjort det svært at øve vores spanske sprog, for hver gang vi har forsøgt, slår modparten straks over på engelsk. Det siger nok noget om vores niveau.

Nu er der kun en flyvetur tilbage, før vi er tilbage i DK og er klar til jul. Det bliver dejligt at se alle igen, men det bliver også dejligt med en rigtig jul, og ikke en ‘plastik jul’ med plastjuletræ og kunstig sne, som fylder meget i både Panama og Costa Rica.