Fifty shades of green
I luftlinie er der mindre end 40 km fra La Fortuna til Santa Elena/Monteverde, som var vores næste stop. I bil er der 125 km rundt om Arenalsøen, og selv om 2/3 af vejen er OK, tog det alligevel næsten tre timer. Den sidste del af turen var igen på hullede og ujævne jord- og grusveje, der snoede sig op og ned gennem skov og kvægland.
Vi kom godt op i højderne, så kaffe afløste kvægbrug som dominerende landbrug. Et sted så vi en kraftig sort røg stige til vejrs, og da vi kom tættere på, kunne vi mærke en stærk duft af friskristet kaffe. Det var et ret stort kafferisteri, der lå her langt fra de nærmeste byer.

Santa Elena/Monteverde ligger i ca. 1300 m højde og er klart det koldeste sted, vi har oplevet i Costa Rica. Temperaturen kom ned på 16 grader. Byen er grundlagt af kvækere, der i midten af 1900 tallet fik jord (skov, som de selv måtte rydde) og frihed til at dyrke deres tro. De lod heldigvis de højstliggende skove ligge urørte hen, og det er i dag et stort sammenhængende tempereret regnskovsområde, som ikke findes andre steder. Området kaldes også for Tågeskovene, for stort set hver dag bliver de indhyllet i tåge i mange timer, når vindene fra de lavereliggende tropiske områder bliver presset opad og afgiver deres fugt. Ud over tågen regner det næsten dagligt, og det gør skovene til en helt fantastisk eventyrlig verden, hvor man føler sig hensat til dinosaurernes tid.

Det er også i disse områder, at de fleste ‘køb et stykke regnskov’ projekter findes. Vi har ikke en opdatering på disse projekter, men vi så ‘Swedish Schoolchildren eternal rainforest’, så det projekt lever stadig.

Overskriften henviser til de utallige grønne nuancer, der er i disse skove. Der er gigantiske gamle træer, bregner så store som træer, klatreplanter og snyltere, og alle vækster er vært for andre planter. Fra trækronerne damper og drypper det hele tiden, så alt emmer af fugtighed. Det hele er klædt i enhver tænkelig nuance af grønt, og flere steder lukker det tætte løv meget af lyset ude. Stien gik op og ned, og vi kom op i ca. 1700 m. Fra et udsigtstårn kunne vi se ud over trækronerne, og der var bare grønt hele vejen rundt.
Vi gik næsten 7 km uden at møde andre. Kun en ranger, der var ved at vedligeholde en sti med en stor og skarp machete.

Undervejs på vores tur har vi været i en del regnskovsområder, men Monteverde (Det grønne bjerg) er nok det mest specielle.
Der var ikke mange dyr i tågeskovene, men det var der, da vi fordøjede dagens indtryk på Hummingbird Cafe. Her var der sat foderstationer op, så der var en sand vrimmel af kolibrier. Vi så syv af de ni ni arter, som findes i området. Mange af dem var ret samarbejdsvillige, så vi fik en masse billeder af disse helt specielle fugle. Et foto af en kolibri har jeg jagtet, siden jeg så min første kolibri i 1987. De opholder sig normalt kun et par sekunder på samme sted, så de fleste forsøg på at fotografere dem, er endt i rystede og uskarpe billeder.

Vi havde kun to overnatninger her, så dagen skulle udnyttes optimalt. Jeg rundede derfor dagen af med en nattur. Det var også en god oplevelse. Sammen med en guide gik jeg i en gruppe på 6 rundt i et privat skovområde i mørke. Vi havde hver en lommelygte, så vi kunne undgå at snuble over sten og rødder og skulle undgå at røre ved bevoksningen, for en slange kunne ligge på en gren lige ved siden af stien – og det var rent faktisk tilfældet.

I løbet af et par timer fandt guiden bl.a. to dovendyr, to kinkajouer (snohalebjørne), to frøer, flere sovende fugle, skorpioner, en ret stor tarentel og to giftige slanger. En rigtig spændende tur!

Santa Elena er som skrevet det klart koldeste sted, vi har besøgt i Costa Rica. Vi har fået de lange bukser, trøjer og støvler på, og der var ret koldt om natten på vores ikke opvarmede værelse, selv med en dyne og et tæppe over os.
At der er køligt her, er lykken for andre. Vi talte med en lokal tankpasser, som havde boet i Santa Elena i to år og bevidst var flyttet dertil for at undgå varmen i lavlandet. Tænk bevidst at flytte til kulden – men det er måske Europas virkelighed om ikke så længe!


You must be logged in to post a comment.