Panama City

Så er der nyt fra Panama!

Panama City er en kæmpestor, multietnisk heksekeddel. Den består af tre områder: En moderne bydel med en skyline, der måler sig med Manhattan, den hyggelige gamle bydel, Casco Viejo, der har bygninger i spansk kolonistil og Amador, en tidligere amerikansk base, men nu et frygteligt forlystelsesområde. Vi bor heldigvis i Casco Viejo i en flot, nyrenoveret lejlighed med balkon. Her er et leben uden lige. Caribisk musik i mange afarter præger lydtapetet og giver en dejlig caribisk stemning, om end den trompetist, der spiller lige nedenfor vores balkon, godt snart må stoppe.

Trompetisten er nu blevet afløst af et fem mands band med trommer harmonika og fløjter samt to dansere. Alt sammen udendørs kl. 20 i 24 graders varme.

Her er ufatteligt meget trafik. Der trænger i den grad til, at en Line Barfod kommer forbi og regulerer bare lidt.

Det er regntid, men endnu har vi været forskånet for regn, selv om skyerne hænger tungt ned og luftfugtigheden er på 97%, og der er 30 grader om dagen. Det føles ekstremt varmt, og det fugtige klima ses tydeligt på mange bygninger, der har sorte stribe af skimmelsvamp.

Her er et mylder af fugle. Om morgenen er der nogle skadelignende fugle, som vækker os med deres kraftige interesse for hinanden, højt på himlen er der store flokke af gribbe og forskellige rovfugle, store fregatfugle kredser over vandet sammen med pelikaner og skarver og på tagterrassen havde vi besøg en lille kolibri.

Det er vores indtryk, at folk her er glade og stolte over deres land og demokrati. Der er fire nationale helligdage i november, og bygninger, biler, træer og græsplæner er kraftigt dekoreret med panamanske flag.

Selv om vi kun har været her tre dage har dagene allerede været fyldt med gode og sjove oplevelser:

Grunden til, at vi overhovedet er her i Panama, er, at vi ville opleve Panamakanalen. Det gjorde vi så i går. Vi så, hvordan sluserne åbnede, og vandet løb fra et kammer til det næste, hvordan små tog sørgede for at skibet lå i midten af den forholdsvis smalle kanal, og hvordan fem skibe passerede – en tanker, et containerskib, et krydstogtskib og to mindre både. Det er godt nok et umådeligt, imponerende stykke ingeniørarbejde, der her er blevet udført. Dog kan man jo ikke lade være med at tænke på, at den kanal har kostet mindst 25.000 menneskers liv. Ikke bare pga af det hårde arbejde, det har været at grave en 80 km lang kanal med hakker og spader, men også alle de arbejdere, der er døde af malaria og gul feber. 

I øvrigt koster det 1 million kroner at sejle igennem for fx et containerskib og op til 1,5 millioner, hvis skibet transporterer farligt gods, og pengene skal være betalt mindst 48 timer før gennemsejling. 

Vi har slentret en del rundt her i den gamle bydel, og da vi ville besøge den store katedral, blev vi noget overraskede over at møde en stor gruppe Mr. Universe deltagere. De poserede gerne for kameraet i deres røde, sorte og hvide tøj og fint sminkede ansigter.

I dag besøgte vi et molamuseum. En mola er et stykke applikeret og broderet stykke stof, som kvinderne i guna yala-folket syr ind i deres bluser for at holde onde ånder væk. 

Den første guna yala, der blev valgt ind i parlamentet her i 2019, var en kvinde og hun mødte op i sin traditionelle dragt, selv om skiftende regeringer har forsøgt at få folket til at afstå fra deres traditionelle påklædning. 

I morgen tager vi til San Blas øerne, der bebos af guna yala-folket. Her håber vi at lære mere om dette folk.

Vi har også været i den moderne bydel, men egentlig kun fordi vi var nødt til at finde et sted, hvor man kunne købe et simkort, da vi ikke kunne få vores e-simkort til at virke. Det lykkedes at få et ti-dages kort til Henriks telefon, og i mellemtiden har Henrik fået mit e-simkort til at fungere. Vi kan ikke helt finde ud af, hvad man skal afholde sig fra, men tror sms er dyrt.  Det er vist billigst med mail, når man er udenfor Europa? 

Udover disse bekymringer har der jo også været tid til at spise ceviche – rejer, blæksprutter og fisk i en dressing af citron og løg – på fiskemarkedet, drikke den gode panamanske kaffe og øl – samt en enkel aperol på en bar ved vandet, mens vi så mørket sænke sig over den imponerende skyline.