På toppen i Frigiliana

På forhånd havde vi kun bestilt lejligheden i Frigiliana i en uge, men her er så dejligt, at vi har forlænget med fire dage. Det var for at gå nogle flere ture i den flotte natur omkring byen, have tid til en stranddag i Nerja og nyde livet og lyset på terrassen med udsigt over bjergene.
Trekkingtøjet er blevet brugt flittigt, og så er det dejligt både at have en vaskemaskine (vi har kun kunnet finde parfumeret vaskemiddel, så deodorant kan undværes) og en terrasse, hvor tøjet tørrer på et par timer her i november. Ingen grund til tørretumblere her. Selv skoene er blevet vasket.

Vi har været ret aktive på stierne, og har nu gået mere, end vi har cyklet. Vejret har været fantastisk med sol, ca. 20 grader og noget vind sidst på dagen og om natten. Det bliver køligt om aftenen, så vi har kun spist udendørs et par aftener.

Der er lavet en fin brochure med ni vandreture i bjergene omkring Frigiliana. Vi har gået seks af disse ture, som er mellem 4,4 og 17,2 km. Den længste er beskrevet som den sværeste, men da den er uden hårde stigninger (man går kun ca. 450 opad på de 17 km), og indbyder til et frokoststop på en restaurant undervejs, er den mere lang end svær. Frokoststoppet var i en lille by, Acebuchal. Her kan man sige, at den spanske borgerkrig først stoppede i 1992.
Frigiliana var kendt som en ‘rød by’, og da Francos tropper fik kontrol over byen i 1938, flygtede de regeringstro tropper op i bjergene og fortsatte kampen mod Franco som en guerillahær. De brugte Acebuchal som et sted, hvor de kunne få forsyninger, da byen ligger gemt langt inde i bjergene. Det stod på indtil 1949, hvor Gardia Civil smed de sidste beboere ud af byen for at bruge Acebuchal som kontrolsted. Det blev den brugt til i flere år, og da de sidste soldater forlod byen, forfaldt den. Først i 1992 var der en de gamle familier fra byen, som flyttede tilbage og begyndte at istandsætte byen. I dag er der stadig huse, der kan betragtes som håndværkertilbud for den meget dygtige håndværker, men meget er sat i stand og fungerer bl.a. som B&B og restaurant.
Vi fik vildsvin med belgisk chokolade, så selv om der dyrkes økologiske grøntsager omkring byen, er det stadig de gamle simrerretter, der er på menuen. Vildsvinet havde fået 24 timer ved lav temperatur og var utroligt mørt og smagfuldt. Er der for få krydderier, går man lidt ud af en sti, og så myldrer det med timian, rosmarin og salvie.

Noget af det gode ved Frigiliana er, at turene starter lige udenfor døren. De to hårdeste ture havde vi gemt til sidst. Den ene gik over fire pas, en brusende flod og meget stejle ruter til Nerja ved Middelhavet. Samlet blev det næsten 600 højdemeter og 21 km. Det var hårdt at komme op til passene, men flere af nedturene var næsten værre på små, smalle, ujævne stier. Vi så kun få andre mennesker, men mødte en meget veltrænet og slank midaldrende mand, der løb ruten! Lidt senere, da vi var på vej opad, mødte vi en ung fyr på mountainbike på vej ned. Det virkede fuldstændigt vanvittigt at køre på cykel i det her terræn, hvor stierne er stenede, knap 50 cm brede og det går stejlt ned på den ene side.
Vi følte os godt brugte, da vi kom ned til Nerja, og sjældent har en cafe con leche været så velfortjent.

Herefter havde vi brug for en hviledag, så i går tog vi bussen til Nerja og havde en dag på stranden. Der er flere mindre strande omkring byen, og de er ikke overrendt her i november. Til gengæld må havtemperaturen beskrives som ret frisk, men efter en tur i havet fik man hurtigt varmen, da der var fuld sol og ca. 20 grader.
I Nerja købte vi blæksprutter, som vi tilbage i lejligheden marinerede i citron og hvidvin og stegte på panden. Vi fik salat og grøntsager som tilbehør. Et herligt måltid!

I dag har vi været på turens stejleste tur. Bag Frigiliana ligger bjerget El Fuerte som et 1000 meter højt vartegn for byen. Vi har gemt bestigningen af El Fuerte til den sidste dag for at slutte på toppen, og det var en rigtig god beslutning. Fra lejligheden var der næsten 700 højdemeter og 4 km til toppen, og især den første tredjedel var ret stejl. Er par steder havde vi lidt svært ved at finde stien til toppen, men vi kom derop på ca. 2 1/2 time, og var ret stolte af os selv! Nedturen tog ca. 1 1/2 time, men var næsten hårdere end opturen.
El Fuerte og Frigiliana var skueplads for en ret vigtig begivenhed i den spanske historie. Efter de kristnes sejr over mauerne i 1492 fik mange maurere lov til at blive boende og tildels også dyrke deres religion. Det satte den spanske inkvisition dog en stopper for, og det førte til oprør blandt maurerne. Det oprør slog de kristne hårdt ned, og sidste slag blev udkæmpet her på bjerget, hvor maurerne havde forskanset sig i en borg på toppen. De kristne vandt og de maurere, som overlevede blodbadet, måtte udvandre.
I dag er der ikke mange spor tilbage fra dengang, men den bydel, vi bor i, bliver kaldt den mauriske by.

Det bliver svært at forlade dette skønne sted, men i morgen tager vi bussen til Malaga for at få lidt storby, inden vi sætter os i flyet til København på fredag.