Boquete

Så er vi kommet til Boquete i vores lejede bil, en Hyundai Tucson. Vi var lidt spændte på, hvordan det ville være at køre i Panama City, men det gik fint. Vi havde fået et tip om at downloade appen Waze, der både fungerer som GPS, som sladreværktøj om politikontroller, fartgrænser og gener på ruten. Så vi kom hurtigt ud på The Pan America Highway, der går fra Alaska til det sydlige Chile. Så langt skulle vi dog ikke, men kun til Boquete, der ligger ca. 500 km nordvest for Panama City.

Den første time kørte vi igennem snavsede, kaotiske og trøstesløse forstæder med tankstationer, store reklameskilte, boliger og små virksomheder langs vejen. Ca. 1,5 millioner af landets 4,5 millioner indbyggere bor i Panama City, og flugten fra land til by er kraftig, så byen vokser hastigt.

Der var ikke meget trafik på resten af turen til Boquete, men alligevel tog turen næsten 8 timer pga. vejarbejder, fartkontroller og mange huller i vejen, så vi havde god tid til at nyde det flotte landskab. Panama er et grønt, bakket og utroligt smukt og frugtbart land, og vejen førte os gennem regnskov blandet med ris- og sukkerrørsmarker.

Det meste af turen foregik i lavlandet med temperaturer på 33 – 35 grader, men det ændrede sig, da vi kom igennem byen David og begyndte at køre op mod Boquete.

Hyndaien havde haft en del problemer med at klare bakkerne undervejs, og den lød mere anstrengt, da vi nærmede os Boquete i 1060 meters højde, men vi kom frem i dagslys.

Boquete ligger i en langstrakt og meget grøn og frugtbar dal med bananpalmer, avokado- og mangotræer og kaffeplantager langs dalens sider. Der er også blomster og blomstrende træer og buske alle vegne. Der kommet rigeligt med regn, og med en temperatur på ca. 25 grader føles det væsenligt køligere end nede ved havet.

Vi bor i en lejlighed ved floden og med udsigt til bjergene omkring os. Der er en smuk have med blomster og sommerfugle, og man kan hele tiden høre floden.

Boquete er en rigtig sydamerikansk by, der servicerer et stort opland. Her er mange butikker, læger, hospital og skoler og er desuden hjemsted for ngøbe-bugle folket. Også her ser man kun kvinderne i de traditionelle dragter: Lange kjoler med trekantede applikationer. Applikationerne symboliserer bjergene.

Ret tæt på os ligger en form for highschool, hvor deres tromme – og messingorkester ‘underholder’ os flere timer hver dag, mens de øver på deres optræden til Panamas uafhængighedsdag d. 28.11., hvor man fejrer uafhængigheden fra Colombia. Lige nu er kl. 20.45, og de har været i gang siden kl. 17.

Vi er taget til Boquete for at trekke i bjergene omkring byen. Her er mange forskellige stier, og vi har på forhånd valgt at prøve kræfter med ‘The Pipeline trail’ og ‘Los tres Cascadas’.

The Pipeline trail starter i ca. 1500 meters højde og går op i 1860 m. Stien er opkaldt efter den pipeline, der forsyner byen med vand fra bjergene. Den er ret åben på den første del, men ender i stejl og tæt skov, hvor man til sidst mest går på sten i floden, før man ender for foden af et vandfald. Vi så enkelte fugle og tusind år gamle kæmpetræer. Solen skinnede, og vi nød virkelig de 3 1/2 time, som turen tog.

Tilbage i Boquete fik vi en hårdt tiltrængt kop af områdets gode kaffe, før vi gik på opdagelse i byen. Her er virkelig mange hyggelige caféer.

Vi er i Boquete i slutningen af regntiden, men det med slutningen er regnguderne ikke helt enige i, for den følgende nat og formiddag stod regnen ned i stænger. Vi blev vækket af larm fra regnen flere gange i løbet af natten, så næste morgen og formiddag blev tilbragt inde i ly for regnen. Vi besluttede at bytte dagens vandretur ud med en bustur til en kaffeplantage i bjergene omkring byen.

Det var en spændende oplevelse med en meget vidende og meget talende guide, der viste os rundt på farmen. Området her er perfekt til kaffedyrkning: Det ligger højt, der er køligt, der kommer meget regn, og jorden er vulkansk med masser af de rigtige næringsstoffer.

Vi så kaffebuskene, der næsten er klar til at blive høstet, behandlingen af de høstede bærs vej fra bær til færdigristede kaffebønner og smagte seks forskellige typer kaffe. To af dem var Geisha, som de seneste 15 år har været den dyreste kaffe i verden. Den bliver solgt til nogle helt vanvittige priser, men vi synes ikke, at den smagte særligt godt.

Bærerne på de enkelte kaffebuske modner på forskellige tidspunkter, så bærerne håndplukkes af især kvinder fra ngøbe-bugle folket.

Tilbage i Boquete begyndte regnen igen, så vi var spændte på, om det var muligt at gå ‘Los Tres Cascadas’ næste dag.

Selvom det regnede om natten, var der opklaring næste morgen, så Hyndaien fik lov til at kæmpe med bjergene endnu engang og fik os frem til startpunktet kl. 8.30. Vi ønskede at starte tidligt, da der igen var udsigt til regn op ad dagen.

De fleste af stierne ligger på privat jord, og der skal betales entre for at bruge dem. Her kostede det 10$ p.p., men det går også til vedligeholdelse af stierne. Hvis de ikke bliver vedligeholdt løbende, bliver de stejleste passager skyllet væk i regntiden eller gror fuldstændigt til.

Los Tres Cascadas er meget forskellig fra ‘Pipeline’. Den er stejl og mudret, den går mest i tæt regnskov: mange forskellige typer palmer, kæmpe store bregner, blomstrende buske, høje træer og lianer alle vegne. Man følger en flod, og undervejs kommer man forbi tre imponerede vandfald. Flere steder er der spændt tove ud, så man kan trække sig op ad de stejleste steder og nærmest rappelle ned.

I tørtiden er det ret populært at bade i søerne ved bunden af vandfaldene, men det undlod vi, da vandet var temmelig koldt.

Turen op og ned tog os ca. tre timer og gav både nogle gode oplevelser og smattede sko og støvler, men var alle anstrengelserne værd.

På trods af regnen har vi nydt opholdet i Boquete. I morgen skal Hyndaien ud på en mindre anstrengende tur, for den skal bringe os ned ad bjerget til Stillehavet og nye oplevelser i Boca Chica.