Tag på opdagelse i verdens dybeste kløft Vikos Gorge
I det nordvestlige Grækenland lige under grænsen til Albanien ligger Pindos nationalpark. I denne afsides del af Europa findes et betagende bjergrigt landskab dækket af skov, der rummer nogen af de ældste træer i Europa. Vi taler her om træer, der er mere end 1000 år gamle og som altså slog rod på Gorm den gamles tid!!
Læs mere om Europas ældste træer
Nationalparken er også hjemsted for ulve og bjørne (den brune bjørn). I Grækenland anslås der at være ca 450 bjørne. Størstedelen af bestanden findes i Pindos nationalpark.
Læs mere om bjørnereservatet i Nymfaio
Det er med dette scenarie i tankerne, at vi en dag i efterårsferien er påvej til verdens dybeste kløft – Vikos Gorge. Kløftens stejle sider har flere steder et spænd fra top til bund på ca. 1 km.
Vi efterlader den lejede bil i udkanten af kløften. Herfra følger vi Greek national trail 03. Stien går gennem hele kløften og forsætter videre nordpå. Sydpå fortsætter stien mod byen Ionnina. Efterårets farver har også her fået overtaget og skoven rummer et imponerende spekter af alle nuancer fra grøn til rød. Efterår og bjerge er et fantastisk mix.
Jo længere vi kommer ind i kløften desto højere bliver klippevæggene. Vi går skiftevis på sti i skov og på sten i et udtørret flodleje. Floden løber gennem hele kløften, og det er åbenbart ikke altid at der er vand her. Faktisk er stien flere steder markeret på sten i flodlejet, så det er nok tvivlsom hvor meget vand, der i det hele taget løber her.
Vi passere to flotte gamle stenbroer, der falder godt ind i omgivelserne.
Broerne vidner om at kløften historisk set har været vigtig at besøge. Man kom her bl.a. for at samle urter og helbredende planter. Folk der havde en særlig viden inden for dette felt og som vidste, hvordan planterne kunne anvendes kaldte man Vikos healers.
Vi har besluttet at gå til en stenbro i midten af kløften, der skulle være særlig flot, men
da vi er lidt presset på tid, beslutter vi at vende om lidt efter frokost.
Der er flere overnatningsmuligheder omkring eller på siden af kløften. Her ligger de små hyggelige bjergbyer Monodendri, Vikos og Mikro Papigko. Det er muligt at køre til alle tre byer.
Går man fra Monodendri til Vikos skal man regne med en stejl nedtur til kløften og en stejl tur op igen til Vikos.
Fra Mikro Papigko kan man gå til søen Dragon Lake (Drakolimni) i bjergene og overnatte i en lille hytte.
Der er mange muligheder for vandring i området også i flere dage i træk.
Da vi er på en endagstur og skal tilbage til bilen igen, går vi fra udkanten af kløften og hjem ad samme sti igen.
Enkelte steder på turen forvirres vores ellers meget troværdige GPS. Den trækker pludselig en rute til toppen af et bjerg på den anden side af kløfte. Kløftens dybde har måske indvirkning på satellitdækningen her. Gps’en er desuden lidt offtrack på det meste af turen. Det har dog ikke den store betydning for det er bestemt til at finde vej og stien er godt markeret.
Se GPS-koordinater for turen.
Landskabet – floden, skoven, bjerge, canyon-agtige klippesøjler, det storslåede er helt bestemt den rette scene for bjørne og ulve. Men hvor er de? Forestillingen om at en bjørn eller ulv i princippet kunne stå ved næste sving på stien lever i i hvert fald. Forestillingen bliver dog pludseligt mere virkelig, da vi muligvis finder beviser for bjørnens tilstedeværelse. På stien finder vi ekskrementer, der bestemt kunne være fra en bjørn!!! Og de er ikke gamle…
Resten af turen er vi ekstra opmærksomme, og der bliver sunget og klappet lidt for ikke at give en potentiel bjørn uventet besøg.
Det er helt uroligt hvor ødet hele området egentligt er, og man skulle tro, at der ville være en del turister i verdens dybeste kløft i efterårsferien. Vi mødte kun få og følte, at vi havde det hele for os selv.
Læs mere om Vikos Gorge







You must be logged in to post a comment.