Prag

Prag er en utrolig, smuk by med mange, fine, gamle huse i pastelfarver, brostensbelagte gader og pladser og masser af barer, der skænker mørkt tjekkisk øl. Men her er så ufatteligt mange mennesker, at vi nærmest ikke kan huske at have været et sted med så mange turister – måske lige med undtagelse af Venedig.

Vi gik en tur op på borgen og kom lige til vagtskifte, hvilket måske heller ikke lige gjorde menneskemængden mindre, og da vi siden forlod borgen for at gå ned i byen, stødte vi ind i en af de længste demonstrationer, vi nogensinde har oplevet: Falun gong. Den var mindst en km lang. Efter at have kæmpet lidt med at komme forbi den, opgav vi og satte os i stedet på en café og nød optoget.

Det er godt nok en anden by, end den jeg for første gang besøgte for snart 50 år siden. Dengang var den meget brun, der var få folk på gaderne, og øllet fandt man i mere eller mindre hemmelige undergrundsbarer.

Vi fik dog set de største seværdigheder: Den gamle bydel med Tyn kirken, hvor Thyco Brahe ligger begravet, det astronomiske ur, Karlsbroen og metronomen, der har overtaget soklen efter en statue af Stalin blev sprængt væk.

Men hvad laver man så næste dag i Prag, når man ikke orker centrums mange mennesker? Vi boede i Prag 7, fire stop med sporvognen fra centrum, og fandt ud af, at der i Prag 7 er et spændende kvarter, der hedder Holesevice. Det er et gammelt fabrikskvarter, der nu er ved at blive forvandlet til en ny og kreativ bydel, hvor de gamle fabriksbygninger får nyt liv, samtidig med at der bygges nye beboelsesejendomme omkring dem. Vi så fx et bryggeri, der var blevet til restaurant, hallerne i den gamle kødby huser nu bl.a. butikker med alverdens elektroniske devices, og en gammel fabrikshal er blevet til et kulturhus med galleri, dansestudie og en café, Vnitriblok Café, der spiller musik fra gamle vinylplader.

Man ser ikke lige med det samme, hvad disse gamle bygninger indeholder, for man skal gennem kringlede stræder og små porte for at finde dem. Og midt i kvarteret ved Moldavfloden ligger så et velfungerende, gammelt skibsværft omgivet af moderne byggeri.

Tæt på vores hotel kom vi i øvrigt forbi et mindesmærke for de mange hundrede jødiske børn, som Nicholas Winton hjalp til at flygte med tog til England, og som filmen One Life handler om.

Det blev en virkelig spændende dag og dejligt at trave rundt her fri for alle de andre turister😉 15 km blev det til.

Vi fik også lige gået en tur i parken ved siden af vores hotel. Et fantastisk sted, der viste sig at rumme mange forskellige muligheder for aktiviteter: en stor ishockeyhal, en meget flot udstillingshal bygget til verdensudstillingen i 1891, et planetarium, en agurkefestival – syltede agurker i mange varianter – mm. Som afslutning på dagens vandretur kom vi forbi starten på et løb. Ikke et helt almindeligt løb, for folk løb med deres hunde i snor eller klapvogne! Meget specielt!

Om aftenen var vi i Jazzklub i den gamle by. God musik og rigtig dejlig afslutning på vores Prag-ophold.

Det tjekkiske køkken er der ikke så meget godt at skrive om. Det er tung og solid mad uden nogen friske grønsager. Forleden fik jeg and i rødkål med kartoffelkager – meget tungt og juleagtigt! Det holder man ikke til i længden. Til gengæld har vi været heldige med vejret 20-23 grader og sol bort set fra lidt regn søndag aften. Og så lige en sidste positiv detalje: Det er gratis at køre med offentlig transport i hele Prag, når man er over 65 år. Virkelig dejligt, og sporvognene kommer hele tiden.