Spreewald og de kunstige søer syd for Berlin

Mellem Berlin og Dresden blev der tidligere brudt brunkul i meget store mængder i åbne miner. Som i Danmark har det efterladt store sår i de tidligere hedeområder. I de seneste år har man i Tyskland gradvist omdannet disse områder til et kæmpe stort rekreativt område med badesøer, kanaler, sluser, havne, små færger, gå- og cykelstier og masser af skov. Flere af søerne er stadig under opfyldning med vand, og mange steder ved de nye søer er det ikke tilladt at færdes tæt ved bredderne pga. sandskred og muligt kviksand.

Vi havde udvalgt Senftenberger See som udgangspunkt for en cykeltur i området. Den har en omkreds på 18 km, og sammen med nabosøen, Geijerswald See, kom vi op på ca. 40 km i området. Der er etableret bevoksning mellem sti og sø, så det var lige så meget en skovtur, vi var på. Området er pandekagefladt, så der blev ikke slidt så meget på batterierne. Vi var ikke de eneste grå- og tyndhårede, der cyklede rundt på el-cykler ved søerne. Heldigvis er vi her udenfor sæsonen, for der må være trængsel i sommerferien med campingpladser, feriehuse og tysk folkeferie. Det er altså ikke alle tyskere, der holder ferie i Danmark.

Nord for søområdet ligger Spreewald. Det er her, floden Spree deler sig i mange mindre grene og danner en form for indlandsdelta. Det har resulteret i et moseområde, der ikke rigtigt har været dyrket, før sorberne kom til området midt i 1800-tallet. Det lykkedes for dem at dræne området ved at grave mere end 1500 km kanaler, så der blev dannet et utal af små, firkantede marker, som de kunne bebo og dyrke. Sorberne bor stadig i Spreewald, og har deres eget sprog, som er et slavisk sprog med et polsk præg, kirker og kultur, men ikke længere deres egne skoler, så sproget dør langsomt. Vej- og byskilte er dog stadig på både tysk og sorbisk, men hvor længe? Med de nuværende politiske vinde i denne del af Tyskland kan det ikke undre, hvis man politisk ikke støtter andet end det rent tyske. Ret trist!

Sorberne har overlevet ved bl.a. at dyrke agurker. Spreewaldagurker er en delikatesse i hele Tyskland, og i Lubbenau, hvor vi boede, vrimlede det med boder, hvor man kunne købe sig fattig i syltede agurker af enhver slags og størrelse. De kommer med forskellig smag, så har man lyst til agurker med hvidløg eller chili, kan de fås her.

For at komme rundt i området anvendte sorberne nogle fladbundede pramme, som de kunne stage rundt i på de mange kanaler, da der først er kommet veje i området i 1900-tallet. Prammene kaldes kahner. Moderne tider er også kommet til sorberne, så nu ernærer mange sig mest af turister. Det er fx et stort hit at blive staget rundt på kanalerne i en kahne med en stager agter. Spreewald kaldes ligefrem Tysklands Venedig. Vi droppede kahneturen og cyklede i stedet rundt i området ved Lubbenau. Her var de små marker nærmest sprunget i skov, og turisterne har overtaget stierne.

Et særligt karakteristika i området er de små brandstationer. Det er mindre træbygninger med et højt indbygget tårn, hvor brandslangerne kunne hænges til tørre efter endt brug. Der var op til 26 grader og et helt utroligt lys mellem træerne ved de mange kanaler, så det var også en rigtig god oplevelse. Det gav dog lidt sved på panden, når cyklerne skulle bæres op ad ret stejle trapper på nogle af broerne over kanalerne.

Sorberne fik også afvandet store områder, som i dag udgør et ret frugtbart landbrugsområde. Set oppe fra er området domineret af store og helt firkantede marker omkranset af kanaler og en række træer. Her høstes der hø, som stakkes i store stakke, som det tidligere var almindeligt i DK.

Vi cyklede gennem dette område på vej til nabobyen Lübben, som også har kanaler, kahner og turister, men slet ikke Lubbenaus charme. Det var en rigtig god tur på 60 km i sommervarme på gode stier. Dog kunne vi mærke, at svalerne var draget sydpå, for der var mængder af små insekter i luften.

Tilbage i Lubbenau satte vi os i en ‘Biergarten’ ved kanalerne og nød turens sidste fadøl ret tilfredse med dagens oplevelser og den samlede tur.

På de 17 dage vi har været på rejse, har vi cyklet 360 km, og så vidt vi kan regne ud gået 170 km.