Overnatning Camp dag 20, 2438 m, etape 26 km

📍 Se på kort

Koordinater: 66.24255, -43.20295

Fra Artic Adventures ekspeditionslog:

Fødselsdag på den iskolde grønlandske Indlandsis

Min fødselsdag på Indlandsisen

Nå, det var så min dag. Jeg er lige fyldt 43 år på Indlandsisen.

Da vi stod op i morges, var det bidende koldt. Der var minus 22 grader udenfor, og med lidt vind føltes det ifølge vores vindmåler og termometer som minus 31.

Det var noget af en udfordring at pakke teltet sammen.

Dagens vejr og distance

Da vi først var kommet af sted, var vejret dejligt.

Det var skønt og solrigt, og vi havde en fantastisk udsigt. Vi nød det fuldt ud i dag.

Vi tilbagelagde også igen mere end 26 kilometer.

Som vi nævnte i går, krydsede vi i dag Indlandsisens højeste punkt.

Over Indlandsisens højeste punkt

Nu skal I ikke forestille jer, at vi står med skispidserne nedad og laver alpint skiløb med god fart på.

Det her var jo “enden på et æg”, husker I nok.

Det er faktisk mere et enormt plateau på toppen, hvor man ikke rigtig er sikker på, om man går op eller ned.

Der er stadig sastrugi, som vi skal hen over, og terrænet går lidt op og ned.

Alt i alt kan vi hovedsageligt se på GPS’en, at det nu går nedad.

Vejrudsigten og sammenligningen med en tidligere tur

Jeg har lige fået vejrudsigten fra Basecamp, og det ser ud til, at det stabile vejr fortsætter mindst frem til lørdag.

Det er virkelig den bedste fødselsdagsgave, jeg kunne ønske mig.

Efter sidste uge har vi været “som Ole” nok.

Til dem, der ikke var med på trelandsturen, må jeg hellere forklare det.

På trelandsturen i marts sidste år søgte vi ly i en lille hytte, fordi der var en storm på vej, og vinden ville komme op på 65 km/t.

Vi tænkte: Vi kan ikke slå det enorme telt op i det her. Desuden var det ret varmt, så alt ville blive vådt.

Vi var otte mennesker i et shelter beregnet til to.

Om eftermiddagen, lige efter frokost, bankede det på, og der stod Ole.

Han var en norsk fyr, som var af sted alene og fulgte den samme rute som os. Jeg kan ikke præcis huske, hvor han kom fra – Kvikkjokk, tror jeg – og han var på vej et sted hen mod Alta i Norge.

Det er virkelig en enorm tur.

Han kom ind og sad lidt sammen med os for at få varmen, tørre sine ting og spise en sandwich.

Derefter gik Ole ud igen for at fortsætte på ski, og vi vinkede farvel til ham.

Resten af turen sagde vi, hver gang det blev hårdt:

Vi må være som Ole.

Og i sidste uge lykkedes det os bestemt at være som Ole herude.

Så det er virkelig en fornøjelse nu at have det her smukke vejr.

Livet i teltet og den daglige rytme

Når man går ind i teltet om aftenen – og ja, om aftenen, for vi stopper med at gå på ski omkring klokken fem – slår vi teltet op.

Indenfor er der dejligt varmt.

Hvis man stikker næsen udenfor, fryser den næsten af, for der er stadig minus 14 grader derude.

Men inde i teltet varmer solen det faktisk op, så det bliver T-shirt-vejr.

Man kan bare sidde helt afslappet derinde uden handsker eller jakke og med døren lukket.

Det gør selvfølgelig livet meget lettere.

Det betyder også, at vi først og fremmest gerne vil bruge de timer, vi har, på at gå på ski.

Vi står ikke længere op midt om natten, hvilket er dejligt, men omkring klokken 5.30.

Så er vi på skiene omkring klokken 7.45.

Ni timer senere er klokken omkring fem, og dagen er slut.

Det ser ud til, at vi kan fortsætte med den rytme et stykke tid.

Sneforhold og planlægning

Nu skal vi bare se, hvordan sneen bliver i morgen.

I dag var anden halvdel af dagen stadig temmelig hård at gå på ski i, fordi sneen blev blød.

Så bliver det igen hårdt arbejde at trække pulken gennem den, selvom GPS’en siger, at det går en smule nedad.

Det kan være, at vi står lidt tidligere op for at udnytte flere af døgnets kolde timer, hvor sneen stadig er lidt hårdere.

Det skal vi lige tale om om lidt, mens vi nyder en skål popcorn, for det kan vi selvfølgelig sagtens lave her på Indlandsisen.

Kulde, beskyttelse af ansigtet og dagens billede

Billedet til dette blogindlæg er fra i morges, da vi ankom til den første pause.

Der er ret fugtigt udenfor, og man kan se, at vi alle sammen har fået lidt is i ansigtet.

Selvom man næsten kan gå på ski i en T-shirt under sin hardshell, fordi solen varmer så meget, er man stadig nødt til at have maske og skibriller på.

Så snart man ikke har det, er der en reel risiko for forfrysninger.

Og det ønsker vi selvfølgelig ikke, for forfrysninger betyder, at turen er slut.

Så alle er meget omhyggelige med at dække ansigtet godt til og undgå uheld.