Samarbejde på Indlandsisen

Fra Arctic Adventures ekspeditionslog

Udstyr og hjælp fra andre ekspeditioner

I dag var en god dag.

Vi fik vores udstyr tilbage, som stadig lå ude på Indlandsisen.

Piloten var lidt forsinket, og vores chauffør kunne ikke komme, men til sidst løste det hele sig, fordi en af de andre ekspeditioner hjalp os.

De skulle også have leveret udstyr med helikopter, og vi kunne få et lift med dem.

Det er faktisk sådan, tingene hele tiden fungerer her, for der er flere grupper her i byen, som har krydset Indlandsisen.

Alle er i kontakt med hinanden, og alle hjælper hinanden med at få de sidste praktiske ting på plads omkring udstyr og andre løse ender.

Det er virkelig dejligt, og det er også fantastisk at have andre at tale med, som har været igennem det samme.

At vende tilbage fra Indlandsisen

Hver ekspedition er forskellig, men vi har alle gennemført det samme, og det hjælper med at sætte oplevelsen i perspektiv.

At afslutte en krydsning som denne er ikke så enkelt som bare at ankomme og fortsætte sit liv, hvor man slap.

Man har været på farten i en hel måned med en fast og stram rutine og ikke haft andet end udstyret i sin egen pulk til at klare sig gennem naturens kræfter.

Det har været en meget lille verden, og nu hvor vi er tilbage, og telefonerne er blevet tændt, bliver man så at sige oversvømmet af støj igen.

Man er kommet væk fra isen, men en del af én er stadig derude.

Jeg tror, det er vigtigt at være bevidst om det, og det er rigtig godt at være her lidt endnu, så man virkelig kan lande og lade det hele synke ind.

Langsomt tilbage til civilisationen

Det er en oplevelse, som rummer mere end bare: Okay, fedt, vi gennemførte.

Jeg tror, det er godt at vende tilbage til civilisationen lidt efter lidt.

Det er det, vi gør nu, og det her bliver også mit sidste blogindlæg, for på en måde er ekspeditionen slut.

I dag tørrede vi alt vores udstyr udenfor.

I morgen skal vi gennemgå det hele: Hvad skal med hjem, hvad skal blive her i Grønland til en ny ekspedition, og hvad er slidt op og skal smides ud her i Grønland?

I morgen aften skal vi ud at spise sammen med flere af de andre ekspeditioner, og på onsdag flyver vi alle til Kulusuk og derfra videre til Reykjavik.

Afslutningen på ekspeditionen og hjemkomsten

Fra Reykjavik tager alle videre hver til sit, til deres egne lande og hjembyer.

Dermed er den fysiske del af ekspeditionen afsluttet.

Men det kommer til at tage noget tid at lande derhjemme, tror jeg.

Det bliver fantastisk at komme hjem, men det vil også tage lidt tid at finde sig til rette igen.

Jeg tror, det er derfor, det har været så dejligt at lave disse blogindlæg.

I begyndelsen tænkte jeg: Hold da op, jeg ved ikke, hvad jeg skal finde på at fortælle.

Men i sidste ende skete der så meget hver eneste dag, at der altid var noget at dele.

Jeg synes også, det er rigtig dejligt, at dem derhjemme har kunnet følge lidt med, så de senere kan stille spørgsmål og have et bedre billede af oplevelsen end det, man får gennem billeder og videoer alene.

Tak til holdet bag kulisserne

Tilbage er der for mig at sige en meget, meget, meget stor og varm tak til vores Basecamp og vores medicinske team.

Alt det, de gjorde bag kulisserne – det var virkelig en holdindsats.

Ikke kun de fem mennesker, der fysisk begav sig ud på krydsningen af Indlandsisen, men i høj grad også den næsten døgnåbne støtte og vejledning fra Basecamp og Outdoor Medicine.

Jeg tror, Henk-Jan har fået nogle flere grå hår og er blevet et par år ældre i løbet af den seneste måned med alt det, der er sket.

Det er selvfølgelig helt fantastisk, at der er blevet lagt så meget arbejde, engagement og empati i det.