Overnatning Camp dag 21, 2331 m, etape 27 km, temp. -20 morgen

📍 Se på kort

66.19281, -42.62804

Fra Arctic Adventures ekspeditionslog:

Daglige udfordringer

Fødselsdag og beskeder fra Basecamp

Inden jeg begynder at fortælle om i dag, glemte jeg fuldstændig at nævne noget om min fødselsdag i går.

Nemlig hvor utrolig fedt det var hele dagen at modtage beskeder fra Basecamp, som I havde lagt på hjemmesiden.

Jeg tror, Henk-Jan havde et fuldtidsjob med at håndtere dem, for de blev ved med at komme ind, og det var virkelig fantastisk.

Det var også en rigtig god adspredelse.

Vejret, tøjet og kunsten at finde balancen

I dag var det for eksempel næsten vindstille, da vi tog af sted.

Og det gjorde faktisk vejret ret vanskeligt at håndtere, for der var minus 20 grader, men allerede under den første etape – efter de første ti minutter – havde alle det varmt.

Jeg tog faktisk min hardshell af, så jeg gik i T-shirt og en tynd langærmet trøje.

Det fungerede fint, indtil det på et tidspunkt begyndte at blæse lidt. Så blev det for koldt igen.

Så måtte hardshell-jakken på igen sammen med solskærm og solbriller.

Derefter duggede solbrillerne til, så de måtte af igen.

Så det var lidt af et modeshow i dag.

Alle forsøgte at finde den bedste måde at klæde sig på i de her temperaturer.

Til sidst lykkedes det faktisk ganske godt. Et sted under anden eller tredje etape havde alle fundet deres rytme.

Sne, distance og forventninger

Vi havde tænkt: Vejret er smukt, og nu går det nedad, så nu kommer vi virkelig til at tilbagelægge nogle kilometer. Nu kommer vi til at flyve af sted.

Men det viste sig at være lidt af en skuffelse.

Det ser ud til, at der er faldet en hel del sne her i løbet af de seneste dage eller den seneste uge.

Sneen er virkelig dyb – over anklerne – og vi skal trække pulkene gennem den.

Det er den næste udfordring.

Derfor føles det overhovedet ikke, som om vi går nedad. Faktisk føles det stadig bare, som om vi går opad.

I dag tilbagelagde vi 27 kilometer.

I går havde vi omkring 13 kilometers nedstigning. Så over 40 kilometer er vi faktisk kun kommet 100 højdemeter ned.

Det er heller ikke særlig meget.

Jeg bliver lidt distraheret, fordi de er ved at lave mad i det andet telt, og Neil er på vej hen til teltet. Folk råber alle mulige ting, så jeg mistede lige koncentrationen et øjeblik.

Men ja, vi har haft endnu en rigtig god dag.

Døgnrytme og træthed

Alle er lidt trætte.

Det er en temmelig spartansk rytme.

Vi står op klokken 5.30, og klokken 7.45 er vi på skiene.

Derefter står den på skiløb indtil klokken fem, så skal teltet slås op, der skal laves mad, og vi forsøger at være i seng omkring klokken 21.30, så vi kan få vores otte timers søvn.

Men at slå teltet op handler ikke bare om at rejse selve teltet.

Der skal også lægges sne op langs siderne, graves en kuldegrav, sovepladsen skal gøres klar, og teltposen skal ind.

Og så skal alle tingene organiseres, og alt skal tørres.

Så vi har faktisk ret travlt med det hele.

Der er meget lidt tid til os selv.

De lange etaper begynder også at kunne mærkes hos alle.

Vi har nu i næsten en uge gået seks etaper på hver en time og 20 minutter om dagen.

Man kan mærke, at alle simpelthen er trætte, fordi det er utrolig hårdt.

Mad, kalorier og at holde sig kørende

Vi er alle sammen sultne.

Man skal finde en måde at få de 6.000 kalorier i vores dagsration spist på i løbet af dagen.

Det betyder, at man hele tiden skal tænke fremad og sørge for at have alt lige ved hånden.

Hvis man for eksempel også skal tisse i løbet af sin ti minutters pause, er det bedst først at drikke noget og hælde nogle nødder i munden.

Og mens man tygger, ordner man hurtigt det, man skal, og fortsætter derefter med at spise.

Ellers får man simpelthen ikke kalorierne nok.

Det samme gælder om aftenen i teltet.

Grundlæggende forsøger man at tygge på noget, uanset hvad man laver, fordi kroppen simpelthen har brug for det på så lange dage.

De sidste kilometer og udsigterne

Selvom vejret er meget smukt, er sneforholdene stadig hårde.

Vi tog af sted i morges med en ambition om at tilbagelægge omkring 30 kilometer, men vi endte på 27 kilometer.

Den sidste etape var virkelig en kamp bare for at blive ved med at bevæge sig.

Der var simpelthen ikke mere tilbage i tanken i dag.

Vi håber, at sneen sætter sig lidt i løbet af natten og bliver hårdere, men jeg er bange for, at det ikke kommer til at ske.

Vi kommer sandsynligvis til at kæmpe os gennem den dybe sne i nogle dage endnu.

Men sådan er Grønland, og det er en del af det.

Og det kan vi godt klare.