Sevilla

Klokken er næsten 20, og vi sidder nærmest i Adam/Eva kostume på vores terrasse på 4.sal og ser ud over Sevillas tage.
Over os er der gang i flyene til Sevilla lufthavn, stærene samler sig i flokke for at undgå de mange falke, de grønne papegøjer virker ligeglade og flyver omkring og skræpper lystigt. Skyerne er ved at blive aftenrøde, og under os er de mange lyde fra de stadig åbne butikker og barer.
Temperaturen er omkring 24 grader, men det har været tæt på 30 grader i løbet af dagen. Vi talte med nogle lokale tidligere i dag, og de syntes, det var ved at blive koldt. De havde lange bukser og trøjer på, og ville fryse, hvis de som os havde kjole/korte bukser på. I juli/august havde temperaturen været tæt på 50 grader med nattemperaturer på 30 grader. Der opholdt de sig kun indendørs i afkølede rum.
Vi klager dog ikke.

Før vi kom til Sevilla, havde vi planlagt at cykle en lang tur langs Guadalquivir og gå ud til nogle romerske ruiner udenfor Sevilla.
Ingen af tingene skete, og i stedet har vi været storbyturister sammen med utrolig mange andre. Så vidt vi ved, har der ikke været organiserede protester mod masse turismen her i Sevilla – men her er godt nok mange. Fx ville vi gerne se det gamle kongeslot, som er bygget oven på en gammel maurisk fæstning (det er sket overalt i Andalusien, og katedralerne i både Sevilla og Cordoba er eksempler herpå), men vi kunne først få billetter om seks dage.

De fire dage her har været meget forskellige. Vi kom fredag eftermiddag og gik ud for at opleve byen. Det samme gjorde mange lokale, og i og udenfor barerne i den gamle bydel var der et leben uden lige. Der blev talt, sunget, drukket, flirtet til den store guldmedalje, og det var en fest, som selv på distancen var sjov at opleve.
Lørdag var byen lidt mere stille, og vi besøgte bl.a. Sevillas katedral. Det er den 3. største kristne kirke i verden og er vildt imponerende. Vi har aldrig set en så stor og prangende altertavle, og hvis tanken er, at man skal føle sig lille, når man træder ind her, så er det lykkedes. Man bliver nærmest svimmel, når man kigger op i kuplerne pga. højden. Og så er Columbus bisat her.

Vi kan ikke lade være med at tænke på, at al denne rigdom kun var mulig på grund af den grove udnyttelse af lande og folk i ‘den nye verden’.
Lørdag aften så vi desuden et rigtigt godt flamencoshow: fem dygtige dansere, to sangere og en super guitarist.

Ligesom i Valencia er der sket en imponerende byudvikling i Sevilla gennem de sidste 30 år. På nordsiden af Guadalquivir blev verdensudstillingen i 1992 afholdt, og der er blevet skabt en hel ny bydel og forbedret infrastruktur med letbane og metro. Vi bor midt i den gamle by, og her er der ikke sket så meget, siden vi var her for næsten 40 år siden. Det er stadig en labyrint af små, snævre gader, der ikke tillader solen at komme ind i husene, men udvalget i butikkerne er noget mere fancy end dengang. Vi bor fx i brudekjolegaden. Her kan man få alt til et bryllup.

Den centrale plads er helt forandret. Det var en dødsyg parkeringsplads dengang, og nu er det en levende plads med et arkitektonisk mesterværk, Setas de Sevilla, over, på og under pladsen. Det ligner paddehatte og har en struktur som vafler. Ovenpå er der gangstier, så man kan gå over byen og nyde udsigterne. Ret vildt! Og så har der været musik hver dag.

Søndag var pladsen rammen om start og mål for et 10 km løb. Pladsen summede af liv. Resten af byen var overtaget af turisterne. Vi benyttede dagen til bl.a. at besøge Plaza de Espana. En imponerende plads. Se foto!

Mandag var de lokale tilbage i midtbyen, så på den måde lignede Sevilla sig selv.
Vi gik til den nordlige bred af Guadalquivir for at se udstillingerne hos Caxia Forum. Det et en af Spaniens største banker, og de har lavet spændende udstillingsbygninger i flere spanske byer.

Her i Sevilla blev vi modtaget af et spændende Mirotæppe, som bar hans karakteristiske farver og figurer.
Hovedudstillingen hedder på spansk ‘El poder femenino en el arte y las creencias’, som betyder noget i retning af ‘Den kvindelige power i kunsten og i troen’.
Meget spændende udstilling, der trak tråde til mange tidsaldre og steder på jorden.
Det er mærkeligt at tænke på, at der er steder, hvor kvinder i dag nærmest er usynlige i samfundet, men hvor de tidligere var blandt både de verdslige og religiøse spidser.

Dagen blev afsluttet med en bådtur på Guadalquivir, hvor vores båd konkurrerede om pladsen med utallige robåde, kajakker og kanoer. Dejligt med lidt luft.

I morgen tager vi toget til Jerez de la Frontera, hvorfra vi skal cykle mod Cadiz i løbet af de næste 7 dage.