Marrakech

Mødet med Marrakech har været en meget bedre oplevelse end Casablanca. Marrakech er design- og tøjbyen her i landet. Det ser man allerede på togstationen, som er virkelig flot og moderne, samtidig med at arkitekturen er tydelig marrokansk. Her er rent og pænt, husene er nu terrakottafarvede som jorden, der er masser af palmetræer alle vegne og grønne parker. Inden for murene i Medinaen er der også meget pænere, der er ikke kun boder med alt muligt turistgejl, men tøj i marokkanske stoffer og i et moderne snit, flotte brugskunst- og tæppebutikker, kunsthåndværkere, lampebutikker mm. Her er utroligt mange turister, men alligevel er byen charmerende.

Den første aften, vi var her, gik vi ned på den store plads, El Jamaa Fna, og sad på en tagterrasse og nød livet der. På pladsen er der madboder, slangetæmmere, abekunster, akrobater, musikbands mm., der forsøger at tjene til dagen og vejen. Man føler sig fuldstændig hensat til Hodja fra Pjort. Meget livligt og sjovt at opleve, men også meget støjende. Musikken kører ligesom i samme rille hele tiden, og når så muezzinen også begynder at kalde til bøn, er det noget af et lydtapet.

Henrik var i Marrakech for 40 siden. Den gang var El Jamaa Fna også byens vigtigste plads, men han synes turisterne fylder væsentlig mere i dag end dengang.
Lidt tørre tal: I 2002 kom der 1.349.363 passager til Marrakech lufthavn – i 2023 var tallet 6.900.000!

Det er rigtig svært at finde rundt i de her gamle bydele. Der er kun få gadeskilte og ingen numre. Det er, som om alle ved, hvor alle bor, undtagen os. Alligevel vovede vi os ud på en udflugt til garverierne af skind, der ligger i den modsatte ende af, hvor vi boede.
Vi har ikke internet, så det var med et offlinekort. Vi kom næsten derhen, men måtte så spørge om vej til sidst. Her er marokkanerne altså virkelig hjælpsomme. Hvis de ikke selv kan følge en, finder de en, der kan.
Vi mødte også en venlig mand, der viste os forskellige garverier, kamel- og koskind, de bade med urin og andre kemikalier, der bliver brugt, og som så endte med at føre os hen til en læderbutik! Vi vidste det jo godt, men gik alligevel i fælden og endte med at købe en plaid af kameluld og silke. Den er flot, men … Han startede med at ville have 1200,- for plaiden, og vi endte med at betale 400,-.

Henriks kuffert kører på sidste vers eller nærmere kun på tre hjul. Lidt svært, når taxaerne ikke må køre ind i Medinaen, vi havde sagt nej til en drager, og der var en kilometer hen til vores Riad/hotel.
Så vi besluttede at gå på jagt efter en ny kuffert og gik derfor ind til den nye del af byen. Også her er der rigtig fint: moderne huse, springvand, flotte pladser. Vi fandt dog ikke en kuffert, der er stor nok.

Til gengæld spiste vi på en cafe med udsigt til en stor flok mænd, der var igang med fredagsbønnen på fortovet lidt længere henne af vejen. Da de var færdige, kom de mange mænd gående forbi os med hvert sit lille bedetæppe under armen. Det er godt nok specielt, at det skal foregå fem gange om dagen og ude i det offentlige rum. Kvinderne må have været gemt væk, for dem så vi ikke.