Overnatning camp dag 12, 1906 m

📍 Se på kort

Christians opdatering: 

Ingen problemer med bindinger i dag. 66.63110, -47.02500 Map: maps.google.com/maps?q=66.6311,-47.025

Fra Arctic Adventures ekspeditionslog:

Kampen mod barske vejrforhold

En dag uden udstyrsproblemer

Endelig en dag uden udstyrsproblemer. Det er ikke sket særlig ofte indtil nu.

Man skulle tro, at alt så ville gå glat i dag, men ikke helt. For når udstyret fungerer, gør vejret det bestemt ikke.

Det har blæst utrolig kraftigt hele dagen, skråt ind forfra. Det har sneet til og fra, men nogle gange er det faktisk svært at afgøre, om det virkelig sner, eller om det bare er snefygning på grund af den kraftige vind.

Hårdt tilkæmpede kilometer

Vi tilbagelagde 16 kilometer, men det var 16 virkelig hårdt tilkæmpede kilometer. Sagde jeg 60 eller 16? Det var i hvert fald 16.

Det er bare så fantastisk at se, hvordan dette hold af legender ikke lader sig slå ud, men bliver ved med at kæmpe sig gennem vinden uden at klage.

Det er virkelig ubehageligt at være udenfor lige nu, men alle holder humøret oppe, og indimellem kommer der stadig en joke.

Ellers tilbringer alle hele dagen med deres tykke pelshuer, skibriller og ansigtsmasker på. Et kram hist og her, et lille puf med en skistav eller et nik, der siger: Kom nu, det her klarer vi.

Og hvis en af os har det svært et øjeblik, overtager en anden noget af vægten. Det sker bare helt naturligt, uden at der behøver at blive sagt særlig meget.

Holdet og måden, vi lærer hinanden at kende på

Det er virkelig fedt at opleve.

En historiker, en politibetjent, en brandmand og en projektleder sammen – man skulle måske ikke umiddelbart tro, at de kunne blive sådan et hold.

Men herude betyder de roller ikke længere noget. Alle er i samme båd, og vejret er ligeglad med, hvad man normalt laver derhjemme.

Det er en helt anden måde at lære hinanden at kende på, og jeg synes også, det er en meget ren måde. Man ser hinanden både på de bedste og de værste tidspunkter.

Der er ikke andet end os og elementerne.

Det har sin helt egen charme.

Planlægning og samråd med Basecamp

Lige nu ser det ikke meget bedre ud de næste to dage.

Efter en del samråd med Basecamp besluttede vi derfor at stoppe lidt tidligere i dag og tage en meget kort nat fra klokken 18 til midnat.

Derefter begiver vi os ud igen for at forsøge at ramme et tidsrum med lidt mindre vind, så vi kan tilbagelægge flere kilometer.

Nogle gange kan vi knap nok holde et tempo på 2 kilometer i timen mod vinden.

Men efter alle problemerne med udstyret har vi bestemt ikke længere råd til også at vente på bedre vejr.

Så vi må få det bedste ud af forholdene.

Så snart vi kan, går vi ud og forsøger at få nogle kilometer i benene. Når vi ikke kan fortsætte, går vi i teltet, spiser, sover og restituerer – og kommer ud igen så hurtigt som muligt.

På den måde håber vi at nå DYE-2, den næste milepæl, inden for to dage.

Og hvis alt går efter planen, skulle vejret også blive bedre på det tidspunkt.

Men der er stadig lang vej endnu, så nu må vi se.

Humør og holdnavn

Trods alle tilbageslagene og vejret er humøret stadig rigtig godt.

Vi har det sjovt sammen. De fleste føler sig som en 9’er eller 10’er, så det er fantastisk.

Vi har også fundet på et navn til holdet: The All Inclusives.

Vi er alle sammen på All Inclusive-ferie på det femstjernede hotel, som I kan se på billedet, komplet med vaske- og tørreservice, buffet og et udvalg af alle mulige lækkerier fra vores dagsposer.

Men vi er også All Inclusives, når det handler om at nå vores mål, om holdånden og om at gøre det sammen.

Der er i øvrigt endda en drive-in til ski.

Men hvad vi mener med det, må I spørge os om, når vi er hjemme igen.

Reparation af skibindingerne

Da de andre allerede sover tungt, og vi kun har omkring seks timers søvn, vil jeg også slutte for i dag.

I hører fra mig igen i morgen – forhåbentlig med yderligere mindst 15 eller 16 kilometer i benene og på skiene.

Det ser ud til, at reparationerne fra i går aftes har hjulpet.

Jeg borede nye huller i skien – ikke længere med håndboret, for det gik i stykker – men ved først at bruge et søm, derefter en lille skrue og til sidst den store skrue.

Fra min Frankenstein-ski, som bliver holdt sammen med ståltråd, brugte jeg de to længere skruer til at gøre den forreste del af bindingen på Niels ski mere solid.

Det holdt i én dag.

Nu skal det bare holde i yderligere to dage, indtil vi når DYE-2, hvor vi forhåbentlig kan finde en mere permanent løsning.