Cadiz – og et møde med Dana

Vi sluttede vores cykeltur i Conil ca. 35 km syd for Cadiz. Allerede her begyndte regnen, men taxituren til Cadiz foregik mest i tørvejr.
Cadiz ligger meget smukt som yderste bebyggelse ud mod Atlanterhavet for enden af en mere end 8 km lang landtange. Mange steder er tangen så smal, at der kun er plads til to togspor og en vej. På Atlanterhavssiden er der sandstrand hele vejen, mens der er mere lagunepræget på den anden side.
For enden af tangen bliver der bredere, og her har der ligget en meget vigtig havneby de sidste 2500 år. Fønikere, romere, venetianere, mauere, franskmænd og englændere er blandt de fremmede, som har præget byen sammen med den spanske befolkning.

Det er tydeligt at se, at Cadiz har været en rig og betydningsfuld by, for byen er fyldt med kirker og købmandspaladser, der dog har kendt bedre dage. Cadiz fik monopol på skibsfarten til ‘den nye verden’, og det var herfra, Columbus drog ud på sin anden rejse ‘for at udbrede evangeliet og den spanske kultur’, som der står på en mindetavle i byen. Der står intet om omkostningerne for de mennesker, som ufrivilligt lærte evangeliet og den spanske kultur at kende!

Vores ophold her har været præget af stormen Dana, som har bragt oversvømmelser, ødelæggelse og død med sig især omkring Valencia. Vi er heldigvis sluppet med en masse regn udenfor, våde sko og strømper og lidt vand i lejligheden. Vi besluttede os for at være fire dage i Cadiz ca. en uge, før vi ankom. Da lød vejrmeldingen på sol, 22 grader og ingen regn – og intet om Dana. I skrivende stund taler de spanske medier om 205 omkomne og stadig mange forsvundne. Der er erklæret tre dages landesorg, og alle flag på
offentlige bygninger er på halv stang.

Vi har dog også haft god mulighed for at opleve byen. Ved havnefronten ud mod Atlanterhavet, minder Cadiz mange steder om Havanna/Cuba. Der er forter, flotte udsigter, kæmpe tropiske træer, snævre gader som er lette at fare vild i, og mange bygninger virker forfaldne. Regnen har gjort, at der lugter lidt hengemt og fugtigt mange steder i de mørke, gulmalede gader, og de udendørs barer forsøger at lokke kunder til.

I havnen har der ligget op til tre kæmpe krydstogtskibe ad gangen – det ene med op til 4200 passagere om bord. Det giver trængsel i gaderne, når de skal opleve byen, og der kun bor ca. 100.000 indbyggere her.
Alligevel har Cadiz en særlig charme, og der er et væld af butikker og liv i gaderne. Her bor familierne stadig i centrum, og der er skoler, markeder, arbejdspladser, duer, hunde, mødesteder og kirker overalt. Vi nyder at gå rundt i gaderne og opleve stemningen.
Nabobyen på den anden side af bugten hedder El Puerto del Santa Maria, og her holder en del sherryhuse til. Færgen dertil var aflyst pga. vejret, men heldigvis var der en bus, for vi havde bestilt omvisning og sherrysmagning hos Osbourne, som er et af de største og ældste huse. Omvisningen var med en spansktalende guide, så vi missede nok nogle enkelte pointer undervejs blandt de mange tønder med sherry i de gamle, flotte og velduftende haller.

Efter en time blev det tid til smagning af fem sherryer med rigtige goder pølser og skinke til. Vi indrømmer blankt, at de tørre sherryer aldrig bliver vores hofdrik, mens et par af de mere portvinsagtige mere faldt i vores smag.
Cadiz er rigtig god at gå rundt i, men uden de helt store ‘must see’ seværdigheder. Katedralen tog 180 år at bygge, og er et miskmask af stilarter, som gør den mere rodet end smuk. Der er et romersk teater, men det var lukket, da vi var forbi.

Til gengæld oplevede vi et meget spændende ‘camara oscura’ placeret på den højeste bygning i Cadiz.
I 1700- tallet var det den hotteste mode blandt de rigeste i Cadiz at bygge tårne på deres ejendomme. Dels for at vise sin rigdom, og dels for at kunne holde øje med trafikken i havnen.
Et af disse tårne er blevet indrettet med et ‘camara oscura’, som består af et helt mørkt rum, hvori der er en skorstenslignende indretning med et spejl og linse i toppen. Spejlet sidder så højt, at det kan skabe et 360 graders vue af byen. Dette vue bliver via linsen sendt ind i det mørklagte rum, hvor det rammer en stor konkav modtager. Her kan man så se et fuldstændigt skarpt og dybdedimensioneret billede af hele byen, og det er muligt at zoome ind og ud helt til gadeniveau i nærheden af tårnet, så fodgængere ses tydeligt.
Metoden er ældgammel, og er bl.a. blevet brugt af Da Vinci og andre malere for at ramme dimensioner i deres billeder.

Sidste aften i Cadiz var det endelig tørvejr, så vi kunne sidde udenfor på en bar og drikke nationaldrikken her, gin og tonic. Og som altid på en fredag var der gang i gaderne.

Nu er vi på vej til Marokko og nye eventyr.