Overnatning Camp dag 22, 2186 m, etape 28 km

📍 Se på kort

Koordinater: 66.16780, -42.02006

Fra Arctic Adventures ekspeditionslog:

Fødselsdagsfejring under en ekspedition på Grønlands Indlandsis

Fødselsdag på Indlandsisen

På min fødselsdag for to aftener siden havde vi faktisk lidt tid til at føre vores planer ud i livet, nemlig at fejre en fødselsdag.

Da jeg bagefter gik ind i mit telt, kom jeg i tanke om, at der lå en gave og ventede på mig fra en, der hedder Jasmijn.

Jeg åbnede kuverten og fandt guirlander, balloner og en superfed gave indeni.

Tidligere på aftenen havde jeg allerede fået chokolade fra en anden deltager på ekspeditionen.

Men de balloner og guirlander skulle selvfølgelig ikke gå til spilde. Så i går aftes besluttede vi ikke at lave den sædvanlige fælles suppe, men i stedet lave popcorn.

At lave popcorn uden erfaring

Man skulle tænke: Fint, popcorn.

Bortset fra at vi var fire mennesker sammen, som faktisk ikke anede, hvordan man laver popcorn.

Så vi hældte majskernerne i en lille gryde, satte gryden på brænderen, og så begyndte det at lugte mistænkeligt brændt.

Vi tænkte: Det er nok ikke helt sådan, det skal foregå.

Vi kom lidt smør i, fordi jeg kunne huske, at jeg tidligere havde prøvet med olie, men havde brugt alt for meget, og det fungerede heller ikke.

Ved at bruge lidt smør og holde gryden en smule over flammen i stedet for direkte på den begyndte det til sidst faktisk at poppe.

Med guirlanderne og ballonerne føltes det virkelig lidt som en fødselsdag.

Jasmijn havde også skrevet nogle virkelig gode beskeder på ballonerne.

På den ene stod der:

“Greenland, your piece of cake.”

En fin dobbeltbetydning.

På den anden stod der:

“Your coolest birthday ever.”

Virkelig dejligt, og tusind tak, Jasmijn.

Vejr, vind og billeder

I dag føltes det næsten, som om jeg havde fødselsdag igen, for det var endnu en fantastisk dag.

Lidt vind fra starten – selvfølgelig modvind.

Det ser ud til, at vinden kommer til at skifte, og fra mandag får vi igen vind, men denne gang mere som sidevind skråt bagfra.

Det bliver en helt ny oplevelse, for indtil nu har vi kun haft modvind.

Her til eftermiddag lagde vinden sig lidt, og vi blev opmærksomme på, at vi har været så optagede af at tilbagelægge kilometer, og at vejrforholdene har været sådan, at det næsten har været umuligt at tage billeder – eller også har det simpelthen ikke været de kolde fingre værd.

Derfor besluttede vi at afsætte ti minutter i dag til en slags fotosession, så vi har nogle smukke minder, når vi er hjemme igen.

Tanker om at komme hjem

Man kan mærke, at det nu begynder at dukke op i vores samtaler i gruppen:

Hvad er det første, du skal spise, når du kommer hjem? Hvad har du savnet mest? Hvordan bliver det at komme i bad igen?

Nu hvor kilometerne går lidt hurtigere, og der efter i dag kun er 161 kilometer tilbage til det sted, hvor helikopteren skal hente os, kan man mærke, at alle begynder at tænke på det, der kommer bagefter.

Det er selvfølgelig meget nemt lige nu, fordi vi har fantastisk vejr, selvom det er meget koldt.

Man fryser og har det varmt på samme tid hele dagen.

Men det er meget afslappende at slå teltet op om aftenen og sidde indenfor, mens solen står på teltet og gør det dejligt varmt.

Men det kommer til at ændre sig lidt.

Det ser ud til, at vores tur bliver lidt mere udfordrende i næste uge.

Der er stadig nogle dage til mandag, hvor der igen er varslet kraftig vind.

Så hvem ved – måske er vi stadig heldige.

Og hvis ikke, så håndterer vi det.

Jeg mener, efterhånden er vi alle blevet ret vindtætte.

Og det skal selvfølgelig heller ikke begynde at føles alt for meget som ferie.

Kilometer og en aften for sig selv

Vi tilbagelagde igen en god distance i dag: 28 kilometer på mit ur og 27-et-eller-andet, tror jeg, målt efter den ubarmhjertigt lige linje, som appen tegner tilbage til vores seneste lejrplads.

Så der går altid lidt tabt dér.

Men på den anden side kan ingen gå fuldstændig lige herude, så det må vi bare acceptere.

I aften, efter to aftener med fest, havde vi en lidt asocial aften.

Vi havde hver vores gryde i vores eget telt og passede bare os selv og fulgte vores egne rutiner i præcis den rækkefølge, vi havde lyst til.

Bare lidt fritid.

Det er også nødvendigt en gang imellem.

Nu er det hurtigt i seng, og så venter endnu en dag i morgen, hvor vi håber, at vi igen kan tilbagelægge et godt antal kilometer.

Det ville være rigtig godt, for det giver os lidt buffer, hvis vejret bliver dårligt, så vi stadig kan nå frem til afhentningen til tiden.

Samtidig føles den stadig meget langt væk, og der er stadig en hel del, der skal falde på plads, før vi når dertil.