Overnatning Camp dag 23, 2057 m, etape 27,5 km
Koordinater: 66.12274, -41.43200

Fra Arctic Adventures ekspeditionslog:
9 dage i træk: Kulde, vind og kampen for at fortsætte
Niende dag i træk og et program med seks etaper på 1 time og 20 minutter
Nå, det var endnu en lang dag. Faktisk den niende i træk.
Vi har holdt fast i programmet med at gå seks gange 1 time og 20 minutter om dagen.
Og det kan virkelig mærkes, for vores kroppe begynder at blive lidt trætte.
Alle var fuldstændig udmattede, da vi nåede frem til denne lejrplads, lejr 23.
I sig selv var det endnu en smuk dag. Det gode vejr holder ved, men det gør kulden også.
Billedet på bloggen er fra den anden pause omkring klokken 11. Man kan se, at der stadig er minus 18 grader.
Det er ret voldsomt.
Kulde, hænder og den endeløse vind
Det er også en af de ting, der er ret hårde herude.
Vi talte om det i denne uge: Hvad synes vi egentlig er svært ved at være her?
For én er det at komme ud af soveposen om morgenen, når det er så isnende koldt.
Og derefter skulle tage teltet ned med kolde hænder og kolde fingre.
Især når det blæser, findes der simpelthen ikke nogen handske, som man rent faktisk kan arbejde med, og som samtidig holder fingrene rigtig varme.
Så det er bare et øjeblik med elendighed, hvor man må bide tænderne sammen for at komme fra soveposen og ud på skiene om morgenen.
For en anden er det vinden.
Den næsten endeløse vind, som bogstaveligt talt ikke giver dig noget sted at søge ly, medmindre du er inde i teltet.
Vinden begynder også at sætte sine spor i vores ansigter.
For selvom man har ansigtsmaske på hele dagen, vil der altid være lidt fugt fra vejrtrækningen og lidt løbende næse inde bag masken.
Med den vedvarende vind begynder alle at få sår og skorper på næsen.
Det er næsten umuligt at undgå, at huden bliver lidt irriteret af vinden og kulden.
Vejrudsigten og en mulig hviledag
Vinden skulle egentlig tage til på mandag, men heldigvis er det nu rykket til tirsdag.
Det betyder, at vi har yderligere to dage, hvor vi virkelig kan give den gas.
Hvis vejrudsigten holder, som den ser ud nu, kan det meget vel være, at vi slet ikke tager af sted på tirsdag og i stedet bliver i teltene hele dagen.
Det ville faktisk ikke være så dårligt at få lidt ekstra hvile, for det er allerede niende dag i træk, at vi følger dette program.
Alle er virkelig helt færdige, men ingen har egentlig lyst til at tage en hviledag, så længe vejret er så smukt.
Så vil vi bare gerne tilbagelægge så mange kilometer som muligt.
Søvnunderskud og en powernap i den fjerde pause
Men man kan godt mærke det.
Jeg har for eksempel selv ikke sovet særlig godt de seneste par nætter.
Otte timers søvn er faktisk helligt på en ekspedition, fordi man virkelig har brug for den søvn for at restituere, når man arbejder så hårdt.
I morges kunne jeg mærke, at det for alvor begyndte at tære på mig.
Min balance var dårlig, og allerede fra anden etape var det virkelig en kamp at følge med.
Jeg var så træt, at da vi stoppede til nudelpausen i den fjerde pause, og jeg lagde mig et øjeblik på min pulk for at strække ryggen, faldt jeg helt spontant i søvn.
Lige dér, i solen, vinden og kulden, tog jeg en powernap på 15 minutter.
Da jeg vågnede igen, følte jeg mig som et helt andet menneske, slugte nogle nudler, og femte og sjette etape gik som en drøm.
Det viser bare, hvor vigtigt det er at få sovet ordentligt.
Så jeg vil ikke gøre det her alt for langt og kravler snart i seng, forhåbentlig for at sove lidt bedre og være i god form i morgen.
Skyfront og zebralandskab på Indlandsisen
En anden ting, der er værd at fortælle, er, at dagens vejrskifte blev varslet af en slags skyfront med små, lette skyer foran.
Det skabte et smukt syn på Indlandsisen.
Fordi landskabet er let bølgende med nogle sastrugi, og skyerne driver forbi solen, bliver det til en slags zebralandskab, der hele tiden skifter mellem sol og skygge.
Det var simpelthen et superflot syn.
Med den nye energi efter min powernap nød jeg virkelig femte og sjette etape, som normalt godt kan indebære lidt af en kamp.
Vindretningen og udsigterne for i morgen
Vi må se, hvad morgendagen bringer.
Det skulle gradvist begynde at blæse mere.
I det mindste har vi endelig vinden fra siden for en gangs skyld – endnu ikke bagfra, men måske kommer det stadig.
Vi får se.


You must be logged in to post a comment.