Overnatning camp dag 16, 2283 m

📍 Se på kort

Koordinater: 66.40250, -45.33173

Fra Arctic Adventures ekspeditionslog:

En iskold morgen og en stærk dag

Wow, sikke en fantastisk dag det var i dag.

Om morgenen var det isnende koldt med lidt vind. Da solen stod op, blev sastrugierne mindre, vinden lagde sig, og solen fik mere kraft, så det blev en dejlig dag at gå i.

Den vind, vi havde, var østenvind. Vi går mod øst, så det betyder, at vi havde den lige imod os. Det generede os dog ikke særlig meget det meste af dagen.

Holdet var virkelig flyvende i dag.

De to kvinder længere mod nord, som havde slået lejr i nærheden af os, var kommet lidt tidligere af sted end os. Vi gik på ski forbi dem i et parallelt spor, sandsynligvis på nogenlunde samme kurs, og vinkede endnu en gang til dem.

Det var lidt som et intercitytog, der overhaler et lokaltog.

Tempo og terrænet på Indlandsisen

Tempoet var konstant højt i dag – over 3 kilometer i timen.

Mens vi gik, tænkte jeg egentlig, at det ikke lyder af særlig meget. Men man skal forestille sig, at vi stadig har en pulk på 55 kilo efter os, og at vi stadig bevæger os opad.

Man kan forestille sig Grønlands Indlandsis som bunden af et æg, der er vendt på hovedet.

Point 660, hvor vi startede, ligger i 660 meters højde. Midt på Indlandsisen, eller lige efter midten, er højden omkring 2.500 meter.

Hvis man forestiller sig bunden af ægget, kan man se, at det er lidt stejlere ude i siderne end oppe på toppen. Sådan er det også her, og det kan vi virkelig mærke.

Vi har meget mere udsyn nu. Vi kan se kilometer efter kilometer i stedet for kun den runde horisont foran os, som synes aldrig at ende.

Hver gang man tidligere tænkte: Når jeg kommer derop, kan jeg sikkert se noget, fortsatte den runding bare.

Nu kan man tydeligt se, at terrænet virkelig er ved at flade ud.

Rekorddistance og skiftende forhold

Sastrugierne bliver også lidt lavere – de vindskabte snerygge, der dannes i sneen.

Det var simpelthen rigtig dejligt at gå i dag.

Vi satte ny distancerekord med mere end 23 kilometer.

Vi gennemførte ikke helt den sidste etape, fordi vinden begyndte at tage betydeligt til.

Det havde vi forventet, og det var også varslet, men vi havde regnet med, at det ville ske mere end halvanden time tidligere. Så det var virkelig en gave, at vi kunne fortsætte så længe.

Da vinden for alvor begyndte at tage til, stoppede vi ret hurtigt, fordi alle var blevet lidt svedige i løbet af dagen.

Hvis man så får den kolde vind direkte imod sig, bliver man hurtigt nedkølet. Især fordi alle efterhånden var ved at blive trætte, og tempoet begyndte at falde lidt.

Derfor besluttede vi at stoppe for dagen og hurtigt slå lejr.

At følge spor og slappe lidt af

På en måde var det næsten en perfekt dag.

Halvvejs gennem dagen fandt vi gamle spor fra et af de andre hold.

Det betød, at vi kunne komme godt fremad og samtidig kigge os omkring og nyde det sted, vi befandt os.

Normalt er man hele tiden optaget af forskellige opgaver: Den forreste forsøger at holde kursen, nummer to holder øje med tiden, og den bageste kontrollerer kursen og korrigerer, hvor det er nødvendigt.

Man er faktisk hele tiden på arbejde.

Ved at følge et andet holds spor, så længe de ikke var blæst helt væk – de havde passeret her i går – kunne vi bare komme godt fremad og for en stund virkelig slappe af og nyde det.

Det var virkelig fantastisk.

To minusser og bekymringer som guide

Dagens eneste to minusser var for det første, at vi ikke længere gjorde det med hele holdet, og at der mangler en.

For det andet lavede jeg som guide en forkert bevægelse her til morgen, mens vi pakkede teltet sammen, og det gav et jag i den øverste del af ryggen.

Derfor har jeg haft ondt hele dagen, mens jeg stod på ski. Det gjorde det samtidig svært rigtig at nyde dagen.

Det er også noget, jeg er bekymret for. Hvis jeg ikke kan fortsætte, er det slut for alle.

Heldigvis er holdet sådan, at alle gør alt, hvad de kan, for at vi sammen når over på den anden side.

Malene havde det også svært i en periode i dag, og så overtog Christian bare noget af udstyret fra hendes pulk.

De hjalp mig med at slå teltet op og grave en kuldegrav. Jeg skal nok forklare præcis, hvad det er, senere.

På den måde skal vi nok komme frem.

Udsigt til vind og kulde

Det var en hård dag, men samtidig en utrolig smuk dag.

I nat får vi lidt mere vind og storm.

I morgen skulle vinden lægge sig lidt igen.

I næste uge bliver vejret roligere og mere stabilt, men til gengæld bliver det især kulden, der kommer til at sætte ind.

Det bliver den næste udfordring.