Liva ankommer

Skrevet af: Liva
Før turen gik mod outbacken igen og Liva stødte til hele vejen fra Danmark, havde vi nogle dage i Calgary, hvor vi bl.a fik købt det sidste til den næste del at vandreturen.
Onsdag ankom Liva omkring kl. 13:00 på hotel Arts i Calgary. Hun var så heldig at have al sin bagage med og var helt uden forsinkelser. Resten af denne dag blev brugt på at hygge ved pool-området på hotellet, og nyde lidt afslapning. Om aftenen gik vi ud for at spise og fejrede at hele familien nu var samlet. Næste dag skulle bruges på endnu en fejring, nemlig Nikolines udsatte fødselsdag! Om dagen gik vi i Calgary zoologisk have, som var en stor succes. Vi kom en forkert vej ind til parken og slap derfor “desværre” for at købe billetter. Vi så mange søde dyr og senere på dagen skulle vi spise fødselsdagsmiddag i Calgary tower. Et meget højt tårn, hvor gulvet cirkulerer således, at man får lov til at nyde hele udsigten over Calgary. Vi fik super lækker mad og drikke, og det var virkelig fantastisk at sidde der og se så langt øjet rækker!! Næste morgen stod vi tidligt op og satte snuden mod Avis, som havde en Rav4 SUVklar til os. I dag skulle vi nemlig ud i Dinosaur Provincial Park. Et fuldstædig fantastisk specielt naturområde, der mildest talt ligner noget fra Mars. Området har været spækket med dinosaurer i tidernes morgen, og siden er det det sted i verden som har leveret flest dino-fossiler til verdens museer.

Naturområdet havde også spændnede dyr, som rattlesnakes, farlige edderkopper️og skorpioner, og så er det på UNESCO’s verdensarvsliste. Vi kørte lidt videre til et spændende museum, der omhandlede de mange dinosaurer, som var fundet i området. Derefter gik vi selv en tur i terrænet, hvor det var muligt selv at finde fossiler(dog måtte man aldrig røre dem, og vi fandt heller ingen). Alle synes det var super spændende, så om aftenen måtte vi hjem og holde Jurrasic park Marathon!

Derudover var det i det hele taget rigtig fedt at køre i det utrolig store land, man kunne virkelig fornemme vidderne og de lange veje, der førte ud i ingenting.


Så spændende at følge jeres rejse. Fortsat god tur
Kh Marianne