Et hvidt ørkenlandskab

Christians opdatering:

Vi er nu kommet godt ind over isfaldet og er i 1138 m højde. Der er kun få spalteområder og ellers er det et hvidt ørkenlandskab så langt øjet rækker. I dag har vi gået til sneen blev for blød pga af varmen. Vi har temperaturer på omkring 0 grader og endda plus grader til tider. Det betyder at det bliver svært at trække pulkene igennem. Dagens etape starter derfor kl 3 i nat (det er lyst hele døgnet) for der er det koldere og lettere at trække pulkene.

67.10158, -49.16384 Map: maps.google.com/maps?q=67.101585,-49.163845

📍 Se på kort

Fra Arctic Adventures ekspeditionslog:

Navigation i Grønland – tips til at holde en lige kurs

Tidlig start og afgang

Vi stod ret tidligt op i morges efter en forholdsvis kort nat, fordi vi gik så længe i går. Vækkeuret ringede klokken 5.30, og for første gang var vi klar til at komme af sted inden for to timer – inklusive morgenens check-in. Det var virkelig godt klaret.

Under check-in passerede IceTrek-holdet os. Det er gruppen med ti deltagere og to guider – i alt tolv personer. Selvom vi fulgte vores egen plan i dag, kom vi til at gå forholdsvis tæt på hinanden. Når man kiggede mod venstre – vi fulgte en lidt mere nordlig kurs – kunne man se dem bevæge sig gennem landskabet. Det var egentlig meget sjovt.

At navigere sin egen rute

At følge vores egen plan betød først og fremmest, at vi gik vores egen rute.

Det viser sig faktisk, at når man bevæger sig efter en kompasretning uden nogen som helst pejlemærker, er det utrolig svært at gå i en helt lige linje.

Selvfølgelig findes der nogle teknikker til det.

Fordi vejret i dag var langt bedre end varslet, brugte vi lidt ekstra tid på at fordybe os i navigation og gennemgå teknikken ordentligt.

Det starter med at holde kompasset korrekt. Hvordan holder man det? Hvordan placerer man det i hånden? Hvad skal man være opmærksom på? Og især – hvor må man ikke holde det?

Når kursen først er lagt, gælder det om at placere skiene præcist, så de følger den linje på kompasset, der viser den retning, man vil gå.

Små tricks til at holde en lige kurs

Foran dig ser du i princippet kun en hvid horisont.

Så hvordan sikrer man sig, at man rent faktisk går lige?

Der findes en række små tricks.

Når der ikke er nogen synlige pejlemærker, kan man bruge solen. Hvor sidder den i forhold til mine solbriller? Hvilken vinkel har min skygge? Hvordan rammer vinden mit ansigt, og hvilken side mærker jeg den på?

Man kan også bruge vimplerne på skistavene og holde øje med den vinkel, de danner i forhold til stavene.

Når man først har fundet nogle gode pejlemærker og sat skiene i den rigtige retning, handler det egentlig bare om at slå hjernen fra og fortsætte fremad.

Skift undervejs og kontrol af kursen

I dag fortsatte vi med skift på 12 minutter.

Hver person går forrest i 12 minutter, træder derefter ud af sporet, hvorefter nummer to overtager. Vi giver et hurtigt high five, og den, der netop har været forrest, går om bagest i rækken.

På den måde når vi fem intervaller á 12 minutter, før vi stopper op og ser tilbage:

Hvordan er det egentlig gået? Har vi holdt en lige kurs?

Tidligt på dagen lignede vores spor faktisk en lige så beruset slange som det spor, vi fulgte i går.

Men efterhånden som dagen skred frem, blev det hele bedre og bedre.

Jeg må indrømme, at der er et par stykker på holdet, som faktisk er bedre til at gå helt lige, end jeg er. Det er kun positivt.

Igen lærte vi en masse.

Vejret ændrer sig – og planen må ændres

Fordi vejret blev langt bedre end varslet, begyndte jeg i al hemmelighed at tænke på maden.

Jeg havde egentlig ikke lyst til at lave om på dagens plan, når nu forholdene var så gode.

Men omkring klokken 13 blev det pludselig meget varmt.

Jeg tror, temperaturen nåede op omkring plus otte grader, og sneen begyndte at klistre voldsomt fast under skiene.

Vi har skifæller monteret under skiene for at få bedre greb, så dem tog vi af.

Men i den dybe sne var det stadig alt for hårdt selv at bryde spor. Vi brugte enorme kræfter uden at få ret meget fremdrift ud af det.

Derfor ændrede vi planen og gjorde dagen kortere end planlagt.

Allerede klokken 14 slog vi lejr.

En ny døgnrytme

Planen var at gå i seng klokken 21. Det lykkedes vist ikke helt.

Derefter ville vi stå op igen klokken 3 om natten.

Så ville vi have fået omkring otte timers søvn og kunne være på vej igen omkring klokken 5.

Det er faktisk det koldeste tidspunkt på døgnet.

På det tidspunkt er sneen hård og fast, og pludselig føles det ikke længere, som om der ligger sten gemt i den.