Pandekagebjerge og ‘sort sol’

Så er vi kommet til Andalusien. Vi bor i et lille, hyggeligt hus – et tidligere husmandssted med høns i baghaven, frugttræer i forhaven, en flot, mosaikbeklædt swimmingpool og 250 graders bjergudsigt. Vi starter dagen med en svømmetur før morgenmaden, som derefter bliver indtaget på terrassen.
Klokken er nu 19.30, og vi sidder udendørs og oplever vores private ‘sort sol’, hvor en flok stære laver flotte mønstre på aftenhimlen, mens de prøver at skræmme en rovfugl væk.
Huset er det første/sidste i en meget lille, stille by ved navn Villanueva de la Concepcion og ligger på grænsen til Torcal Nationalpark. Her har vi vandret de to sidste dage og nydt de fantastiske pandekagebjerge, der nogle steder ligner borge eller ansigter og andre steder statuer.

 

Der er tre markerede ruter, man kan vandre: den gule (4 km/2timer), den grønne (2 km/1 1/2 time) og den orange rute (8km/4 timer). De to første er nemme, og den sidste er middel. De to første starter oppe i terrænet ved visitationscenteret, og den sidste går fra den nederste parkeringsplads.

Vi har set geder på de mest utrolige steder, en hyrde med 400 får og seks hunde og en meget fin ammonit – en forstening af en snegl.

Alle kender Caminoen i Nordspanien, men det er kun en af mange ‘caminoer’ i Spanien. De udgår fra mange forskellige steder, men slutter alle i Santiago del Compostello. En af ruterne starter i Malaga og går lige forbi vores hus. Villanueva er etapemål 2, og herfra går det videre til Antequera. Stien er markeret med metalmuslingeskaller i belægningen, og er ret kuperet i dette område.
Hvor den nordlige del af Caminoen kan gøres på overskuelig tid, må det tage år at gå herfra og helt til Santiago.

I dag har vi været en tur rundt i området i bil for at finde den bedste rute til vandreturen Caminito del Reys start. Vi skal vandre den på mandag sammen med Vigga og Liva. Det var så noget af en “cykelsti” vi endte på – grus, sten og store huller, op og ned og ud og ind, men frem kom vi. Det bliver dog nok ikke lige den, vi tager næste gang. Vi kørte forbi store vandreservoirer, hvor det var tydeligt, at der mangler rigtig meget vand. Det har ikke regnet her i flere måneder. Undervejs så vi desuden store flokke af gribbe.

Lørdag henter vi Liva og Vigga i Malaga lufthavn, og vi håber, at vejrguderne vil være med os, så de også kan nyde området her.