Fra Tavira til Beja

D.13.11.2022

Efter cykelturen blev vi to dage mere i Tavira. Vi gik tur i bakkerne bag byen og tog en sejltur ud til den sandø, der ligger midt i Gilaoflodens udløb. Desværre begyndte det at regne, da vi sad på båden, og det blev det ved med i to timer, så det blev bare til kaffe i ly for regnen på en kedelig cafe og et vådt kig til stranden. Det eneste opløftende på turen var, at vi så en blæksprutte blive fanget og en masse flamingoer, der holdt til i saltinddampningsbassinerne.

Fra Tavira tog vi en taxa til Faro lufthavn og hentede den bil, vi havde lejet. Derfra kørte vi op i bjergene bag Algarve-kysten. Målet var Beja i Alentejoprovinsen. Det var en flot, men øde tur ad snoede veje, indtil vi kom op på højsletten, hvor vi kunne se kæmpestore marker. Det er her, Portugals hvede dyrkes. De dyrker også hveden mellem gamle oliventræer.
Undervejs kom vi forbi den smukke, hvide landsby Mertola, der ligger højt og med udsigt til Guidiano floden – den flod, der længere nede er grænsefloden mellem Spanien og Portugal, og som var vores cykelmål.
I Beja boede vi på Pousadaen – et gammelt kloster, der nu er ombygget til hotel. Virkelig fornemt sted, men overkommeligt i pris her i lavsæsonen.

Også Beja er en fin by med en rar stemning. Vi vandrede ca. 10 km omkring i byen og så bl.a. resterne af den borg, der har ligget her, tyrefægterarenaen og de mange hyggelige gader. Sæsonen for tyrefægtning er slut for i år, men det virker som om, tyrefægtning er en aktiv del af livet i denne del af Portugal. Vi har set nogle små og velholdte arenaer på turen. I modsætning til den spanske form for tyrefægtning, bliver tyrene ikke slået ihjel i arenaen, men bliver hjulpet ud af en flok køer efter endt kamp.