Rutiner og udfordringer på dag 4 af vores Grønlandsekspedition

Fra Arctic Adventures ekspeditionslog

Dag 4 – rutinerne begynder at falde på plads

Så er vi allerede nået til dag 4. Rutinerne begynder stille og roligt at falde på plads. Holdet fik lov til at sove lidt længere i morges, og det havde alle i den grad fortjent efter to særdeles krævende dage. Samtidig var der udsigt til meget dårlig sigtbarhed fra morgenstunden. Derfor stod vi først op klokken 7.30 og var klar til at gå klokken 10.00 – altså efter cirka to en halv time.

Man tænker måske, at det lyder af lang tid. Og ja, det gør det også. Men det går lidt hurtigere for hver dag. Målet er, at vi på sigt kan være klar til afgang inden for to timer, når rutinerne for alvor sidder på rygraden. Det vender jeg tilbage til en anden gang.

Tunge pulke og et uventet spor

Der er også meget andet at fortælle fra i dag.

Da vi satte af sted i morges, føltes det næsten, som om der stadig lå sten i de forbandede pulke. Den fornemmelse havde vi også i går. Dengang tænkte vi, at det nok bare var den klassiske følelse på dag tre, hvor pulkene pludselig virker tungere, selv om de faktisk burde være blevet tre-fire kilo lettere, fordi vi har brugt både mad og brændstof.

Men i dag var det ikke meget bedre.

Den dybe sne gjorde heller ikke situationen lettere. Sneen havde endnu ikke sat sig, så det var meget tungt at trække pulken gennem den.

Efter omkring en halv time tænkte vi pludselig: Vent lige – går der nogen deroppe?

Langt ude i det fjerne kunne vi se to små fødder med en tynd streg bagved – det var skiene.

Vi skulle alligevel lidt den vej rundt, og hvorfor kæmpe sig gennem den dybe sne, hvis nogen allerede havde lavet et spor? Desuden så det ud til, at de bevægede sig i nogenlunde den rigtige retning, mod øst.

Så i stedet for selv at kæmpe os frem gennem den dybe sne parallelt med deres spor, valgte vi ganske enkelt at følge det.

En ødelagt binding og reparation i felten

Vi var næsten nået hen til deres spor, da en skibinding pludselig røg af.

Ikke bare en enkelt skrue – hele bindingen rev sig løs på én gang.

Den sad stadig fast på støvlen, og Neil måtte fortsætte et stykke uden den ene ski.

Heldigvis er vi forberedt på den slags og har et reparationssæt med. Derfor var vi også klar til denne situation. Vi borede nye huller med håndkraft og skruede bindingen fast igen.

Derefter fortsatte vi.

Vi gik i intervaller på 40 minutter efterfulgt af 10 minutters pause.

Det spor, vi fulgte, var næsten som en motorvej. Det var nemlig ikke kun de to personer, vi havde set, der havde lavet det. En stor gruppe fra IceTrek med ti deltagere og to guider havde også passeret her. Senere fandt vi ud af, at Annie Agants’ gruppe ligeledes havde været forbi – dog allerede dagen før.

Mere uheld – men god fremdrift

I løbet af den anden time tænkte vi: Nu kan vi virkelig få nogle kilometer under skiene.

Så lød det pludselig bagfra:

“Stop!”

Endnu en binding var faldet af – denne gang på en anden ski.

Efterhånden var vi blevet ret rutinerede, så reparationen gik hurtigt. Vi monterede bindingen igen.

Nu har Neil heldigvis to ski, hvor bindingerne sidder samme sted. Når man monterer en binding igen, er man nemlig nødt til at flytte den en smule, så nu er de ens på begge ski.

Efter lidt ekstra bøvl med skistave og vabler var vi allerede blevet en del forsinkede.

Fordi vejret var så flot, og fordi morgendagen ser ud til at blive mere krævende – især hvis vi skal bruge skifæller under forhold, hvor sneen ikke binder ordentligt – besluttede vi at gøre dagen lang i stedet for kort og gennemføre alle otte timer. Måske bliver morgendagen så til gengæld lidt kortere.

Overhalinger, lejr og et “bad”

Sidst på dagen passerede vi to norske kvinder. Vi fik en hyggelig snak og udvekslede lidt oplysninger.

Kort efter overhalede vi også den store gruppe.

Omkring en kilometer senere fandt vi et godt sted at slå lejr.

Vi stoppede omkring klokken 18 lokal tid i dejligt solskin og helt uden vind.

Det gav god tid til et rigtigt “bad”: et stykke sæbe og en håndfuld smeltet sne i hånden, hvorefter man vasker armhuler, lyske, ansigt og hals. Ikke nødvendigvis i den rækkefølge – og heller ikke oppefra og ned – men det føltes helt fantastisk.

Når jeg kigger ud over lejren nu, sidder Jasmijn udenfor og skriver dagens vlog. Jeg har selv også lige siddet lidt ude og nydt stilheden.

Vejrudsigten for i morgen ser dog helt anderledes ud. Der er varslet kraftig vind, dårlig sigtbarhed og sandsynligvis en del snefygning.

Så må vi se, hvad dagen bringer.