Forberedelserne til en uforglemmelig Grønlandsekspedition

Fra Arctic Adventures’ ekspeditionslog

De sidste dage før afgang
Hej alle sammen – dejligt at I lytter med igen. Klokken er lige nu 23 her onsdag den 29. april. Det betyder, at der kun er to dage tilbage, før ekspeditionen begynder. Man kan godt mærke, at spændingen er ved at brede sig hos os alle.

Jeg står og optager denne opdatering ved kanten af en tilfrossen fjord, og ved siden af mig skinner solen på de sneklædte bjerge. Det er en fantastisk kulisse og noget, der virkelig får forventningens glæde til at vokse.

Tidlig start og de sidste forberedelser
Vi stod op klokken 6.00 i morges, så det blev en tidlig start på dagen. Efter morgenmad klokken 6.10 gik vi direkte i gang med arbejdet. Vi gennemgik vores daglige rutiner, klargjorde udstyret til ekspeditionen, hentede de sidste ting på depotet og handlede de sidste varer ind til vores dagsrationer.

Vi var faktisk lidt sent ude med indkøbene, fordi der lige nu opholder sig fire ekspeditioner i bygden, som alle planlægger at starte deres krydsning af Indlandsisen omkring weekenden. Det betød, at vi ikke kunne få fat i mere tørret pølse, som ellers er en rigtig god snack i dagsrationerne. Til gengæld har vi stort set tømt hylderne for ost. Så det er måske lidt ærgerligt for beboerne i Kangerlussuaq – de må nok vente på næste varelevering, før der er ost igen. Sådan er det.

Et udstyrstjek, der udviklede sig lidt anderledes
På vej tilbage fra supermarkedet prøvede vi også stegjernene under vores støvler. Derefter lavede vi det planlagte udstyrstjek, hvor vi gennemgik pakkelisten for at se, om vi havde taget for meget med, eller om noget kunne deles mellem os.

Det viste sig dog hurtigt, at der stadig var lidt usikkerhed omkring enkelte dele af udstyret. Til sidst endte vi faktisk med at tage lidt mere med, end vi havde, da vi begyndte gennemgangen. Så udstyrstjekket udviklede sig lidt anderledes end planlagt.

Det er dog helt fint. Man vil selvfølgelig gerne ud på Indlandsisen med en så let pulk som muligt, men man ønsker heller ikke at gå på kompromis med sikkerheden eller mangle noget vigtigt.

Vi testede også al elektronikken, vurderede hvilke solpaneler vi ville have med, og færdiggjorde dagsrationerne med de varer, vi havde købt i supermarkedet.

Det vigtigste var dog, at der igen blev grinet rigtig meget undervejs. Samtidig havde vi nogle gode samtaler, som gjorde, at vi lærte hinanden endnu bedre at kende.

At bestille en taxa – på grønlandsk
Mens vi handlede ind, foreslog Malene, at vi skulle spise aftensmad på en restaurant omkring fem kilometer væk. Det var en grønlandsk restaurant, hvor de serverer lokale specialiteter.

For at komme derud havde vi brug for en taxa, da en gåtur frem og tilbage ville tage for lang tid i forhold til de øvrige forberedelser.

Også det foregik helt “på grønlandsk”. Et sted i lufthavnen fandt vi et skilt med et telefonnummer til en taxa, men ingen tog telefonen. Senere fik vi øje på en meget gammel bil på parkeringspladsen ved supermarkedet med et temmelig falmet “Taxi”-skilt. Vi gik hen og spurgte chaufføren, og ganske rigtigt – han ville gerne hente os klokken syv og køre os til restauranten.

Vi havde en rigtig hyggelig aften med et lækkert måltid, og nu er alle tilbage og ved at gøre klar til natten.

Hvorfor gør vi egentlig det her?
For at være ærlig vil jeg gerne vende tilbage til et spørgsmål, vi fik tidligere i dag: Hvorfor gør I egentlig det her?

Lige nu er det bedste svar måske: Hvad mere kan man ønske sig?

Det er jo nærmest en all inclusive-ferie. Du kan spise al den chokolade, du har lyst til. Du har et fuldt dagsprogram ude i naturen. Aftenunderholdningen er på plads – den består af at smelte sne. Og du skal heller ikke bekymre dig om, hvor du skal lægge dit håndklæde.

Spøg til side.

Selvfølgelig har vi alle nogle dybere grunde til at være her. Men nogle gange er de svære at sætte ord på. Måske finder vi en del af svarene derude på Indlandsisen.

Det vender vi tilbage til.