Frigiliana

“For øjeblikket har vi det herligt”.
Vi går tit og nynner CV Jørgensens tekst til Costa del Sol, selv om vi ikke er lige præcis på Costa del Sol, men ret tæt på, nemlig øst for Malaga på Costa Tropical. Det er vi ret godt tilfredse med.

Costa del Sol er masseturisme, højhuse og barer. Både her og der er vi mange “… med pension hjemmefra i reserve”, men forskellen er, at på Costa Tropical går bjergene helt ned til kysten, og der er kun få bugter med strande, så der er ikke de grimme højhushoteller. I denne del af Andalusien er der derimod mange små hvide landsbyer, som ligger klinet op af bjergsiderne, og som går helt tilbage til den mauriske periode. Frigiliana, hvor vi er, og som ligger 5 km fra kysten, har flere gange vundet prisen som den flotteste af slagsen. Det forstår man godt. Her er meget idyllisk, kun en vej med biler – alle andre er smalle, kringlede trappegader, der går op og ned, og som er belagt med sorte og hvide sten i fine mønstre.

Der kommer busser med dagsturister til Frigiliana hver dag, men fordelen ved disse er, at de sjældent bevæger sig mere end 50 meter fra parkeringspladsen. De går stort set kun hen til caféerne og restauranterne på byens store plads, og kun yderst få forvilder sig helt her op, hvor vi bor. Så vi oplever byen som stille og rolig. Når busserne er kørt, har vi fået den rutine at gå ned på pladsen og samme med de lokale nyde en solnedgangsdrink med udsigt til Middelhavet.

Frigiliana er en rigtig by. Der bor ca. 2500, der er en skole, et stort sportsanlæg, en sirupfabrik, og på bjergsiderne dyrkes avokado, mango og oliven, der lige nu venter på at blive høstet. Men de fleste folk lever jo nok af turisme.
Nogle af husene er ejet af folk med skandinavisk baggrund, bl.a. skulle Leif Sylvester have et hus her.
Vi har lejet en stor, skøn lejlighed med en dejlig terrasse, hvorfra der er udsigt til bjergene, en masse små fincaer og terrassebrug.

Valget faldt på Frigiliana, fordi der herfra udgår mange vandrestier. Foreløbig har vi været på tre:
1. Op og ned i både den gamle og nye del af byen og op til resterne af en maurisk borg ovenfor byen – en tur på 8 km.
2. Langs den udtørrede flod, Rio Higueron, til den mondæne ferieby, Nerja, der ligger ved kysten og tilbage igen. En tur på 14 km/314 højdemeter, der bort set fra opstigningen til byen var nem. Vi gik i en kløft mellem meget høje bjergsider og følte os meget små.
3. Til La Lastra – en nem tur på 9 km/216 højdemeter. Her gik vi gennem et bakket og varieret terræn med små fincaer og enkelte store haciendaer. Hele tiden havde vi smukke udsigter til bjergene, Frigiliana, Middelhavet og Marokko (tror vi nok).

Vi må nok sande, at vi ikke kommer til at cykle her. Vejene er simpelthen for stejle, selv for el-cykelfolk som os.

Hjemmefra havde vi lejet lejligheden her for en uge, men har nu forlænget med fire ekstra dage. Det er simpelthen for svært at tage herfra. Lige nu er klokken 22, og vi sidder på terrassen og skriver dette indlæg, mens stjernerne blinker på den mørke nattehimmel. Vi har tjekket vejrudsigter på andre mulige destinationer, men ingen har bedre vejr! Så vi bliver i Frigiliana til den 8. november, hvor vi tager til Malaga, og derfra vender vi hjem den 10. november.