Fado

Vi har fået vores egen stam-taverna i Lissabon, hvor der hver aften synges og spilles fadomusik – inderlige sange om hjerte og smerte.
Tavernaen har 7 borde indenfor og 5 udenfor. De føste aftener sad vi udenfor, fordi man skulle bestille bord indendørs. Hver aften så vi en ældre morlille i udtrådte sko, med solbriller og rød dynefrakke komme tøffende. Da vi så i går besluttede, at nu ville vi opleve stemningen indendørs, opdagede vi, at det var morlillen, der sang. Hun har en rigtig flot stemme og optræder meget scenevant. Hun sang også duet med tjeneren. Vi hørte i øvrigt fra nogle andre turister, at tavernaen er angivet i en guidebog, som det sted med den mest autentiske fadomusik. Vi fandt den også så hyggelig og så lå den lige rundt om hjørnet fra vores lejlighed på Largo del Sao Miguel. Det var en festlig aften med god lokal mad, rigelig vin fra Alentejo og mange forskellige andre sangere, som kom forbi og gav et par numre.
På pladsen ligger der også en lille kiosk, hvor vi køber vores vand af en ung fyr fra Bangladesh. Henrik fik talt en del cricket med ham, og sammen trøstede de hinanden, da Bangladesh tabte til Sydafrika ved VM.