På cykel langs Algarvekysten

Lissabons omegn – Sintra

D.29.10.2022

Sintra ligger 25 km fra Lissabon og har sit eget mikroklima, fordi byen ligger på en bjergtop omkranset af mange forskellige træer og buske. Vejret her er fugtigt og varmt, og det føltes nærmest som at være i en regnskov, så meget emmede luften af fugt. I området ligger en masse slotte og palæer fra 1800-tallet, hvor de royale og andre adelige boltrede sig på disse kanter. Vi så et enkelt slot – Pena, som er et tidligere kloster, der er bygget om til et slot, og som ligger på toppen af et bjerg. Det var en lang tur dertil: først 40 min. i tog, og derpå 25 min. med tuk tuk op ad bjerget. På toppen var der koldt og blæsende, men det var meget sjovt at se, hvordan sådan et slot var indrettet: mange store, tunge, mørke møbler og alskens nips og tinger tangel ikke mindst fra Kina. Vi gik ned gennem “regnskoven” – meget flot tur ned og sluttede af med en god kop kaffe med udsigt til endnu et slot.
Vi var absolut ikke alene i Sintra. Der var fyldt godt op med turister alle vegne selv her i lavsæsonen. Det må være et helvede i højsæsonen.

 

One thought on “Lissabons omegn – Sintra”

  • Christian Andersen

    Sikke et flot slot. Det er har en slags Hodja-palæstil over sig. Man forestiller klart et flyvende tæppe et sted bag murerne.

Lukket for kommentarer.

Tilmeld dig vores nyhedsmail