Fødseldagsetapen

Skrevet af Boline og Christian

Solskin, morgengrød med varm mælk og derefter kaffe med varm mælk., så var Nikolines 23 års fødselsdag skudt i gang. Vi havde i hemmelighed købt et lille armbånd som en mini fødselsdagsgave…men da N. åbnede pakken var den gået i stykker. Nitte, men N. var glad alligevel. (Vi havde aftalt at holde fødselsdag i Calgary, når Liva også er kommet).

Vi fik pakket sammen og kom igen afsted kl. 10. Først måtte vi gennem nogle kilometer på grusvej, som som begyndte at gå opad. Så ind på en stenet sti som forsatte opad, og forsatte til 1800 meters højde, til en bjergkam, hvor vi så fortsatte hen ad ridgen. Der kom den dejligste “hindbærsti”, hvor vi gik og spiste små røde bær. De har god smag, men de er mere milde end de hindbær vi normalt kender. De er nærmest en halv kugle, så når de er meget modne, er de lidt sværere at plukke. B. kalder dem ristede, fordi mange af dem er lidt tørre i overfladen pga. den ret brændende sol.  Bær-plukkeriet gjorde tempoet noget mere roligt, men der var også lidt udmattelse i gruppen. Varmt var det… opad gik det… og så kan man godt tænke… hvorfor fan går jeg dog her… og gnaver den rygsæk ikke også?? Det var tid for en pause, og der sad vi godt på siden af ridgen og nød en vidunderlig udsigt. Depoterne blev fyldt med müslibarer med saltkaramel og tilmed is-kaffe (tja is og is, det var ca. 28 grader), men det smagte himmelsk. Det blev også budt på fødselsdagsvingummi!

Pludselig hørte vi noget der mindede om trafikstøj… what?? Op ad bjerget kom en ATV…og en til og en til og i alt 4 på stribe. Vi troede ikke vores egne øjne, hvad?? Kunne man køre her?? Det var en far og nogle børn, der ledte efter en mobiltelefon, de havde tabt dagen før. So weird !!? Vi talte med dem, og som vi havde prøvet før, var de lettere målløse over, at vi gik…. lige der i deres natur, som de ikke engang selv havde orket at vandre i….. De spurgte om alt var i orden,  og om vi var faret vild og vi havde vand nok. Da de hørte, hvor vi var gået fra og til og på hvilken tid, løftede de øjenbrynene og sagde at det da var ret godt, cool, awesome….

Kelvin insisterede på, at vi skrev hans telefonnummer, hvis vi nu fandt telefonen før dem. Vi gik videre og de holdt lidt pause. Vi nåede ikke langt før V. fandt en ret smadret rød mobil. Vi ventede til de kom og gav dem telefonen. Drengen var så glad og Vigga blev foreviget med billede, og nu er hun sikkert en stjerne på Canadas SoMe… hvor det end er?

C. var bekymret for vandsituationen. Vi kunne se nogle creeks på ruten, men de var ikke overbevisende. Man ved aldrig helt om de creeks er der eller ej, da de let kan være udtørret. Derfor måtte vi udsætte frokosten for at sparre på vandet. (Tørmaden kræver jo en del vand for at blive til et spiseligt måltid). Vi gik opad og nedad…og mere nedad ad en stenet og noget krævende sti. Vi ledte efter vand og blev glædeligt overrasket, da vi fandt en creek, der var stor nok til at tage vand fra. C. gik straks i gang med at fylde alle vores 16 liter-flasker, mens vi lavede frokost. Den bestod af en lidt sær vegetarisk paella, men vi var sultne og så smagte det godt, da man havde vænnet sig til smagen.

Vi fortsatte med torden hængende over hovedet, men det udviklede sig heldigvis ikke til mere end høje brag og mørk himmel. Godt trætte ramte vi sidste del af ruten, hvor der igen var creeks og vand. Da vi ikke vidste om der var vand på vores kommende campsite, var der forsat brug for at spare på vandet til både aftensmad og morgenmad. Vi var derfor nødt til fortsat at bære meget vand. Den sidste del af ruten blev noget udmattende. 

Vi kunne se, at der i området måtte være en del bjørne, da der var mange bjørnefodspor. Der var også bjørnefodspor, der indikerede at der bl.a måtte være en bjørnemor med cubs/unger. Det sidste man har lyst til er at komme til at overraske en bjørnemor, der passer på sine unger. Hun kan være meget uforudsigelig og aggressiv.

Pludselig begyndte det af hagle og tordne. Stien blev hurtigt våd og ekstremt mudderet. Efter 9 timer på ruten nåede vi endelig vores campsite – Havens Bridge. Her var vores canadiske venner også, og det var rigtig godt at se dem igen, da man ikke møder mange her i backcountry. Haves Creek består ikke af meget mere end et bålsted og en creek. Da der ikke var nogle bjørnelockers her, måtte vi hænge al vores proviant i et træ. Det tog lidt tid at få det hejst op, og vi må absolut have bedre reb til dette fremover.

—-

Km: 21,6

Højdemeter: 813

Tid: 7t18m effektiv (9 timer ialt)