En våd og kølig dag i skoven

Skrevet af: Boline

Vi var selvfølgelig kommet lidt for sent i seng. Det var alt for hyggeligt med TV og slik, sååå da vi endelig var klar – efter at have været ud og ind af lejligheden et par gange – lykkedes det at komme afsted kl.  10. Ja vi havde 2 L vand hver, en bjørnespray, en rygsæk, pindene (som vi kalder vandrestavene) og så videre… Vejret var skiftet til overskyet og køligere.

Vi lagde ud med 4 km på vej i godt tempo. Hurtigt nåede vi til stien, væk fra vejen og ind i skoven. Vi skulle dog over et autoværn, hvor C var så uheldig at skære sig på underbenet. Det betød, at vi lige måtte forbi nursen N og den røde akuttaske. Så var vi klar. Det varede dog ikke længe før skovens bevoksning var så tæt, at Vigga trak i de nye regnbukser. Det viste sig at være en god ide, så vi fulgte alle trop. Bukserne var super og meget velegnet til formålet. De blev heller ikke generende, selvom det begyndte at gå pænt meget opad. Vi fik den ene kæmpe “skylle” i hovedet efter den anden, når træernes grene svirpede ind i os en efter en. Niko gik først og døjede med alle spindelvævene. Pludselig fik Vigga og C det største chok, da en agerhøne fløj op som lyn fra en klar himmel. Senere mødte vi en agerhøne mor med hendes to unger, som sad så stille, at ingen skulle opdage dem. Vi så også en kanin. Så kom vi til flere små creeks (vandløb), som vi skulle forcere uden at glide på stenene. “Brug alle fire fixpunkter” – råbte vores lejerchef C. Det var også tiden til at støvlerne skulle stå deres prøve, hvor hurtigt blev de våde og hvor hurtigt kunne de tørre. Viggas nye var tørre hele vejen, eftersom de var med Gore-Tex membran. B’s nye i læder var skønne og blev kun lidt våde som ventet. N og C fik begge hurtigt våde fødder, da deres jo er gamle, men tilgængæld vel “tilgået”, så de ikke gnaver.

Til frokost fik vi i støvregn varm mad og kaffe – det var skønt i sådan et vejr. Vi måtte også have vores jakker op. Vi havde taget ophold midt på stien, da vi havde hele skoven for os selv….troede vi. Pludselig kom der to canadier, et par på B&C’ alder. De skulle også overnatte samme sted som os. De var ret våde og havde intet regntøj, så de kiggede langt efter vores.

Sidst på ruten gik vi ad nogle grusveje, som førte os til vores Camp. Den var relativ stor. Der var plads til mange mennesker, men man ligger altid ret langt fra hinanden på de camps, vi har mødt so fare. Netop som vi ankom, kom  vores to venner fra skoven os i møde og forklarede hvor de sidste to pladser var, som vi kunne vælge imellem. Der var en brønd og en lille toiletbygning med tre toiletter. Det er af følgende type; se ikke ned i tønden…. og der lugter noget. Men som vandrer er man glad, når man gratis kan komme af med papiret, som ellers skal bæres i flere dage til man er ude i civilisationen igen.

Det var en selvregistreringscamp, hvor man udfylder en tallon og putter penge i en kuvert, som man lægger i en postkasse. Da der ikke var bjørnelockers, så vi frem til at måtte hejse maden op i et træ. Fraset vores nye venner, var alle andre ikke-vandrere, dvs. de havde den ene kæmpe autocamper, campingvogn, kæmpe bil ja sågar ATV’ er havde de. Der var et virvar af udstyr, hunde, børn, mad kasser, komfurer, telte, borde, stole og store familier. Så mon man kunne låne lidt bjørne-store-plads? Ja det kunne man; N og C fik fat i en sød ældre herre, hvor vi gerne måtte sætte maden på forsædet i hans autocamper. Skønt. Om aften frøs vi lidt, så efter to store kopper te var det til køjs.