På jagt efter fire rygsække!!!

Skrevet af Boline
Sååå kom man til Calgary, man landede med bad hair, dårlig ånde, fedtet tøj og en smadret krop… ude ved bagagebåndet.. nåh nej det var jo ikke et sted for os, vi måtte i bagagedecleine. Her mødt vi den første talende canadier. Han var så sød og tog roligt imod os og vores manglende rygsække. Alle fire var savnet… to var vist i Montreal. Da en anden dansk familie ledte efter deres kuffert dukkede Christians rygsæk op. Den var netop ankommet fra Vancouver! (De rygsække tænker ikke meget på klima og miljø – de er grådige og vil bare stikke af, når chancen byder sig! Humpff!)
Vi tog en taxa til vores lille hus, som ligger i et hyggeligt kvarter ala et amerikansk parcelhuskvarter fra alle de amerikanske film man ser… græsplænen foran huset og en lille porch. Vi har en fin flod i baghaven og udsigt til Calgarys skyskrabere. Da vi kom gik vi durk i seng. kl. var 6:30 (dansk tid) og vi havde været på farten i 50 timer. C og jeg vågnede kl. 04 og fik hørt fra Liva. Derefter var vi ret optaget af at nive os i armen – mareridtet om de forsvundende rygsække var stadig sandt. Vi stod op, hen af 6 vågnede pigerne også. Vi brugte endnu mere tid på at ringe til forskellige instanser og forsøgte at få mere viden fra lufthavnen. Men uden det store held. Lidt kede af det gik vi dog ud i byen ved 8 tiden. Det blev bedre med humøret; byen er stor og bred og med et smukt grønt område her ved floden. Vi travede i, hvad jeg vil kalde et “Wall-street-område” med kæmpe højhuse, glas, brede fortorve og mennesker der skulle på arbejde. Trods alle gik med en coffee-to-go i hånden, måtte vi gå over 2 km for at finde en café. Der fik vi macha-latte, kaffe-latte, toast, bagels og te med mælk plus de havde wifi! Skønt. Vi taler hele tiden om 10 forskellige scenarier på om rygsækkene kommer eller ikke og hvornår og hvor… og så videre. Vi håber de to kan komme i dag under aften, den tredje ved vi ikke noget om. Men alt i alt blev vores konklusion at planen følges og næste punkt var at få shoppet det sidste i en vandrebutik. Den fandt vi og vi fik fin hjælp – den var ret stor og vi kunne kende det meste fra DK, bare ret meget billigere! Vi fik det hele, blandt andet bjørnespray… hvor man skal vise billedelegitimation og registreres for at få lov at erhverve det.

Folk var ret imponeret over vores rejseplaner – tror at mange tager på mindre ture i outbacken.
Vi talte med en i supermarket der sagde at de her i byen, de seneste dage, havde haft meget røg… fra skovbrande!!! Her virker ikke særligt tørt men tilpas, naturen dufter hver gang der er noget grønt og her er ikke vildt varmt, men dejligt på 24 grader. Dog bliver det ret varmt i solen når den står lige på.


You must be logged in to post a comment.