På eventyr i Canadas vildmark

En hård start

Skrevet af: Christian

Så er turen skudt igang, og vi er endelig kommet til Calgary. Vi måtte desværre have en ekstra overnatning i London, da vi ikke nåede fly nr. to fra Heathrow til Calgary. Det første fly fra København til London var forsinket en hel time. Vi havde derfor kun 20 min. til at nå fra det ene fly til det andet i Heathrow. Selvom det så noget sort ud, forsøgte vi at løbe alt, hvad vi kunne gennem lufthavnen…men Heathrow er stor og ikke alle er lige interesserede i at hjælpe en. Ved Security skulle vi selvfølgelig igennem et særligt stort check med kropsvisitering og scanning af sko/støvler. Ved paskontrollen var der opstået en lang kø, og selvom vi gjorde opmærksom på at vores fly gik om 10 min. fortsatte de to medarbejdere i paskontrollen i et sindrigt ja nærmest demonstrerende langsomt tempo. Med meget høj puls fortsatte vi i løb gennem lange gange, på rulletrapper op og ned og endte til sidst i gaten, hvor vi til al held kunne se flyet. Bedst som vi troede at vores anstrengelser havde været det hele værd, blev vi i gaten afvist af to skrankepaver, der nærmest ikke ænsede os. Det var ikke noget at gøre, og de kunne ihvertfald ikke engang forsøge at gøre noget, for deres system var nu lukket.

Nåh vi blev herefter indlogeret på et lufthanshotel, og det lykkedes os at blive ombooket, så vi kunne få et fly tirsdag. Der var vi åbenbart meget heldige for det viser sig, at der pt i Heathrow er rigtig mange fly der bliver aflyst. Vi mødte nogle på hotellet, der havde ventet i tre dage på at komme til USA!!! og de havde ikke deres bagage med.

Eftermiddagen blev brugt på vandring i Heathrow og omegn – Ikke nogen stor vandreoplevelse men sjovt at se, hvordan man bor her i bedste engelske rækkehusstil.

2 meninger om “En hård start”

  • Godt at høre fra jer. Sikke da en start! Håber I har fået alle rygsække på nuværende tidspunkt.
    Vi er pt nået til “storbyen” Filskov uden for Grindsted og overnatter på den lokale kro.
    I går startede vi med en punktering. Slange og dæk væltede ud fra Henriks baghjul, så man ikke engang kunne trække cyklen, men måtte løfte baghjulet. Pænt tungt at tumle en elcykel. Heldigvis var vi i Vejle og fandt et cykelværksted en kilometer væk, så vi blev kun en time forsinket.
    Herfra gik det ad de nedlagte jernanestier
    Bindeballestien og Den skæve bane over stok og sten gennem smuk natur! Et enkelt kaffestop blev det også til i en gammel købmandsgård. I dag fortsætter vi til Silkeborg, men venter pt. lige på at regnen holder pause.
    Kh
    Henrik og Susanne

  • John og Lisbet

    Kære alle fire
    Hold nu op en start på turen. Den var næsten mere stressende end at møde en Bjørn!! Og sort uheld med rygsækkene. Kan I så bare gå ud og købe nyt udstyr? Lisbet var lige inde og drikke en kop kaffe hos Liva, der sagde at det var din der manglede Boline. Uf. Ikke godt. Det lyder som om I er kommet lige ud i vildnisset og nyder det. Vi krydser fingre for vejret . I må godt få lidt af vores tegn, så I undgår ildebrande . Indtil da, tag ingen chancer. Her går det som vanligt : op og ned, og det ef ikke bakker vi snakker om. Glæder os til at høre mere. Kh John og Lisbet

Lukket for kommentarer.

Tilmeld dig vores nyhedsmail